Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/35

.—’““* 28 Busk eruds amt. staaende nævnt flere eksempler), saa lader dette sig let forstaa, naar vi erindrer, at klimatet ved Kristianiafjorden engang var mere ligt Vestlandets end nu. Dengang var selvfølgelig ogsaa Wvest1andske planter hyppigere end i vore dage, og de kunde indvandre fra Syd- sverige, hvor størstedelen af vor vestkystfloras arter endnu findes, rundt Kristianiafjorden. Og den rige flora i urerne med kuldskjære løvtrær og sydlige arter, som vil have det varmt og tørt, er en rest fra en anden tid, da det sydlige Norge havde langt mere løvskog end nu, da hassel og eg og alle de arter, som trives i deres selskab, var langt mere almindelige end i vore dage. I visse lag i myrene finder man nemlig baade .hassel og eg saavel i vore øde træløse kystegne som dybt inde i østlandets ensformede barskoge, hvor der nu ikke er spor af disse trær. Paa fugtige, kjølige, skyggefu1de klipper (f. eks. i Krogkleven) finder vi fjeldplanter langt fra deres egentlige l1jem. Det er rester fra en tid, som fulgte umiddelbart efter istiden. I de ældste marine lerlag findes ishavsdyr selv i det sydlige Norge, og i Sydsverige og Danmark har man.paavist arktiske planter i ferskvandsleret under alle torvlagene. e Saaledes er vor flora sammensat af grupper af arter, som er indvandret til forskjellige tider„ og fortidens geologiske begivenheder speiler sig i nutidens plantevekst. Dyre1iv. Dyreverdenen i Buskeruds amt er i distriktets lavere dele repræ- senteret af de sedvanlige sydlige lavlandsformer, medens plateauerne i de øvre høifjelde beboes af en blandet fauna, bestaaende af lav- landsarter og repræsentanter fra det rent arktiske gebet. Vildrenen forekommer saaledes endnu flokkevis paa enkelte steder i grænse- fjeldene mod Telemarken og søndre Bergenhus, men antallet aftager stadig, dels paa grund af den hensynsløse jagt, som —lige indtil de sidste jagtbestemmelser udkom, der udvidede fredningstiden for dette vildt — aarlig blev drevet efter den; dels fordrives de efterhaanden,„ efterat indførelse af tamme rensdyrhjorder er bleven almindelig. De 2 rypearter er ligeledes talrige i fjeldegnene, og paa Sum- pige steder i disse klækker forskjellige arter ænder, saasom de 2— svartænder (især Oidemia fusCa), fiskænderne og andre. Fjeldrypen (Lagopus mutus) forekðmmer ligeledes i en temmelig talrig stamme paa den isolerede fjeldhøjde Norefjeld. Lemænen (Myodes lemmus) er hyppig paa fjeldene og foretager i visse aar sine vandringstog nedover dalførene og lavlandene og kan herunder naa ned til selve kysten. W D Saavel i Krøderen som iTyrifjorden findes foruden de norma1e arter ørret og røie enkelte dybvandsracer, og disse kan i det dybe vand naa en usedvanlig størrelse. Saaledes stiger fra Tyri- fjorden en grovvokset ørretrace (under navn af Viulørret) op gjennem Randse1ven,og der har været fanget ved gaarden Viul individer med en Vegt af indtil 18 kg. ].