Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/36

Dyre1iv. 29 Desuden fortjener omtale, at i Laagens vasdrag paa Hardanger- vidda stiger den almindelige fjeldørret høiere op end i noget andet bekjendt vasdrag i 1andet. Den naar nemlig der helt op i Normands- laagen. straks hinsides amtets grænse mod søndre Bergenhus. Nor- mandslaagens høide over havet er 1 264 m. Geo1ogi. (Af prof. W. C. Brøgg er og I. H. L. Vogt). Den faste 1jeldg1—und i Buskeruds amt kan i geologisk henseende deles i to forskjellige omraader. Som noget for sig maa adskilles alt, som ligger østsydøst for en temmelig ret linje fra Randsijordeus sydende udefter Drammenselven til Tyrif3orden, videre over Tyri- fjorden til Vikersund, derfra langs østsiden af Drammenselven til Hougsund, herfra til Vestfossen og langs jernbanelinjen til Skollen- borg, videre tvers over Laugendalen til lidt syd for Hedenstad kirke ogRendelig til Ravaldsiø vest for Skrimfjeld. Det saaledes afskaarne parti af Buskeruds amt tilhører i geologisk henseende det saakaldte «Kristianiafelt», hvorom nedenfor; i hele det parti, som ligger vest- nordvest for den dragne linje, bestaar den faste fjeldgrund af berg- arter, tilhørende det saakaldte 1grundrjeld». Kun i de aller nord- vestligste dele af amtet, nemlig i de øverste dele af Gol, Hol, Aal, Dagalien og 0pdal, er grundf3eldet overleiet af en eller flere yngre formationer af krystallinske skifere. I. Den Buskeruds amt tilhørende del af «Kristianiafe1tet». (De østsydøst for den nævnte gi-ænselinje faldende dele af Nor- derhov, Hole, Modum, Eker og Sandsvær, videre hele Lier, Røken og Hurnm). Ved «Kristianiafeltet» forstaar man i geologisk henseende et langt og smalt stykke af vort land indenfor en grænselinje mellem Gjøvik i nordøst, Narrefjeld øst for Nordsjø i sydvest, RognsfZjorden ved Langesund i syd, øerne cSøstrene» paa østsiden af Kristiania- fjorden i sydøst, derfra en linje langs østsiden af Kristianiafjorden over Mossesundet til Kristiania og videre til Mjøsens sydende og Hamartrakten i øst. Hele dette landstykke er et af gamle, nu for- længst gjengroede sprækker i jordskorpen omgrænset parti; langs sprækkerne har dette landstykke sunket ind i forhold til omgivel- serne, paa adskillige steder saa meget som mindst 1 25O m. i lodret høide. Ved denne indsynkning er indenfor dette landstykke opbe- varet en række af — i forhold til det gamle omgivende grundfjeld — yngre, forsteningsførende afleininger, tilhørende de cambrisk e, siluriske og devoniske formationer; desuden er, i forbindelse med den nævnte indsynkning, fra dybet oppresset en hel del for- skjellige vulkanske smeltemasser, der har størknet til en række mangeartede vulkanske bergarter, saakaldte eruptivbergarter, dels