-P.—...
34 Buskeruds amt. man i Snarum har fundet dels ædel grøn serpe n t in og dels spraglet, rødgraa og hvidgrøn «ofimagnesit» (ɔ: serpentin blandet med magnesit), hvilke man har forsøgt at slibe til søiler, gravmonumenter og nipssager. “ Derimod har gabbrobergarterne i grundfjeldet forsaavidt været af betydning, som de paa adskillige steder er ledsaget af ertsfore- komster,W særlig nikkelholdig magnetkis (se herom nedenfor). Øverst i Hallingdal og Numedal findes paa fjeldvidderne oven-V paa grundfjeldet en yngre formation af krystallinske skifere, nemlig underst en afdeling af forvandlede alunskifere og lerskifere,t derover yngre gneisbergarter; desuden forefindes her ogsaa nogle par- tier af formentlig yngre granit— og gabbrobergarter. De ovennævnte forvandlede alunskifere og lerskifere .(fylliter) giver gode fjeldbeiter.„ III. De løse jord1ag. g “ Som bekjendt har hele den skandinaviske halvø under et geologisks temmelig nærliggende tidsrum (1istiden»), paa samme vis som Grøn- land nutildags, været dækket af en sammenhængende, antagelig ad- skillige tusend fod mægtig landis («indlandsis»). Da denne var paa det mægtigste, strakte den sig som en sammenhængende ismasse ikke alene over Norge og WSverige, men ogsaa over Nordsjøen til England og over Danmark og Østersjøen til Nordtyskland og over en større del af den russiske slette. Under afsmeltningen af isen efterlod den sig paa mange steder mægtige grus— og sandvolde (brævolde eller moræner), hvoraf de længste hos os har været betegnet som «raer» (Moss-Fredriks- halds-raet paa østsiden og Horten-Larvik-—Jomfruland-Grimstad-raet paa Vestsiden af Kristianiafjorden). Slige brævolde ligger i flere trin bag hverandre fra kysten af og opover mod indlandet, svarende til forskjellige afsnit af iskantens tilbagerykning under afsmeltningen. Inden Buskeruds amt kan saaledes eksempelvis nævnes: i forsænk- ningen Drammensfjorden med fortsættelse Lierdalen og Holsfjorden,. sydligst den mægtige grusvold, som fra Hurumlandet af næsten af sperrer Drammensfjorden ved Svelvig («Svelvigmorænen»)i; videre- moræner flere steder ved Drammen og i Lierdalen, her særlig lidt vest for Tranby kirke og lige foran bunden af Holsfiorden. Desuden- moræne lidt øst for Mjøndalen, ligesaa i nærheden af Hougsund. Isen har ikke alene lagt grus efter sig foran bræranden, men ogsaa under bunden af ismassen’(«bundmoræne»); denne slags brægrus er i stor udstrækning efterladt i dalsiderne og dalbunden. Ved slutningen af istiden laa landet betydelig lavere end nu, nemlig i det sydlige Norge med rundt tal 200 m. lavere. Havet naaede følgelig langt op gjennem vore nuværende dalfører, saaledes i Laagendalen til ovenfor Langerud nær Kongsberg og i Drammens- elvens forskjellige sidedale til langt ovenfor Krøderen og til lidt ovenfor Spirillen og Randsfjorden. Senere har forholdet mellem landets og havets niveau forandret sig, antagelig derved, at landet er hævet.
