Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/44

Geologi. 3 7 Hülfe in der Noth» g1—ube, som i forrige aarhundred leverede meget selv med godt nettoudbytte, i dette aarhundred helt fra 1835 og op til 187O— eller 1880—aarene blev drevet med tab, der samlet beleb tig til omkring lïZ2 mill. kr.; i de senere aar er man i denne grube dog kommet ind i rigere partier af gangen. Og Vinoren grube, som i 1856—77 blev drevet for privat regning, gav i denne aarrække, ved samlede driftsudgifter 880 000 kr., selv til værdi 310000 kr.; tabet var altsaa 570 000 kr. — Disse tal viser tilstrækkelig ujevn- heden i fordelingen af sølvet paa gangene. “ — De Kongsberg’ske ertsgange er spredt over et meget stort distrikt, af længde omkring 30 km., fra omegnen af Hedenstad kirke i syd til Dyrebofjeldet i Flesberg i nord, og bredde omkring ]5 km.; de fleste eller i alle fald de vigtigste gange er dog indskrænkede til Overberget og ‘Underber ?îor“l§§öngs1begrgg by4 hvor den for Statens regning for sig gaaende drift nu er samlet.g I tidligere dage drev den norsk-danske stat grubedrift over det hele distrikt, helt til Vinoren i nord, næsten op til Jonsknuten i vest og Skaragruberne i est, og for privat regning har der, som allerede ovenfor berert, i dette aarhundred fra 1856 til 1877 fundet sted grubedrift paa Vinorens felt. Historiske og statistiske oplysninger om den Ko-ngsb’erg’ske berg- verksdrift finder man under det senere afsnit «Kongsberg». Fuldstændig fortegnelse over den mineralogiske og geologiske litteratur vedrerende Kongsberg, videre ogsaa selvstændig bearbeidelse, vil man finde i Chr. A. M1insters arbeide «Kongsbergs Ertsdi- strikt» (nu under trykning i cVidenskabsselskabets forh.», 1894); af tidligere arbeider kan særlig nævnes Th. Kjerulf’s og T. Dahll’s geologiske beskrivelse «Om Kongsbergs Ertsdistrikt» i «Nyt Magazin for Naturvidenskaberne», b. ]1, 186]; videre indstillingerne af de kongelige kommissioner af 1833, 185], 1865 og 1885. B. KoboItforekomsten paa Modum og i Snarum-1. De vigtigste her optrædende koboltertser er koboltglans, med omkring 30 pct. kobolt og koboltholdig arsenkis, ’med oftest 6—8Z undertiden helt op til 18 pct. kobolt; desuden forekommer, om end i underordnet mængde, et koboltmineral «tesseralkis», som hidtil kun er kjendt fra Modum-feltet og som efter hovedgruben Skutterud paa Modum ogsaa har faaet navnet «skutterudit1. Disse koboltmineraler ledsages end- videre af lidt kobberkis, svovlkis, magnetkis, brogetkobber, yttro- titanit osv. Ertserne er paa Modum fint indsprængte i grundfjeldets skifere (gneis, kvartsskifer osv.), dannende et saakaldt cfalbaandɔ, der, omend med visse afbrydeIser, følges i omkring 12 km.s længde, fra Skutterudgruberne i syd over Jupedals skjærp, Hovdekollen, De- vigkollen til det gamle Snarums Verks gruber i nord; videre er der ogsaa et mindre «falbaand» et par km. øst for hoved-«falbaandet», lidt nord for Snarum kirke. Hoved-«falbaandets» bredde gaar undertiden op til flere 10O m., hvad dog er saaledes at forstaa, at