Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/45

38 Buskeruds amt. inden denne bredde optræder malmen paa en hel del ligeløbende og fra hinanden adskilte strøg eller Cbaand», hvoraf hvert enkelt kan være indtil 5—10 m. bredt. Disse enkelte «baand», som har været og fremdeles er gjenstand for grubedrift, er neppe nogetsteds driv- værdige i mere end nogle faa hundred m. i længden. Ertsen er paa disse cfalbaand» fint og yderst sparsomt ind- sprængt; af det udminerede berg bliver først en hel del bortskeidet (vraget) som uholdigt, og det holdige gods bliver underkastet en puk- ning —(opberedning), hvorved der falder nogle ganske faa pct. «ertsslig», indeholdende koboltmineralerne. “ Den mest indgaaende beskrivelse af Modums-forekomsterne finder man i forskjellige arbeider af K. F. Bøbert (først direktør ved Modum, senere ved Kongsberg), i «Nyt Magazin for Naturviden- skaberne», b. 5, 1845; videre i —xKarstens Archiv für Mineralogie, Geologie und Bergbaukunde», 1832 og 1847 (b. 2l; her en meget detaljeret fremstilIing). — Forøvrigt kan om Modums og Snarums blaafarveverk henvises til beskrivelsen af de enkelte herreder. Kobolt benyttes udelukkende til blaafarve, som i tidligere dage var i meget høi værdi, men som ved opdagelsen af det kunstige blaa farvestof 1ultramarin» blev sterkt indskrænket i brug og derfor ogsaa reduceret i pris. Blaafarveverkerne havde derfor sin glansperiode i tiden før midten af dette aarhundred. “ C. NikkeImalm-forekomSter. Som allerede ovenfor berørt, findes i Buskerud en hel del forekomster af en bestemt eiendom- melig gabbro (norit), ledsaget af nikkelholdig magnetkis. Den rene erts (uden tilbIanding af bergart) holder ved de forekomster, som har kunnet lønne drift, gjerne en samlet nikkel— og koboltgehalt fra 2,“1s pct. op til 4 å 5 pct., hvoraf oftest fra Ve til Vis kobolt (altsaa 0,2—-0,4 op til 0,4—0,s pct. kobolt); resten nikkel. Ved siden af nikkelholdig magnetkis fører disse forekomster ogsaa nikkel— og koboltholdig svovlkis, gjerne med forholdsvis høi koboltgehalt, samt altid noget kobberkis. Den i stort faldende malm er altid opblandet med noget berg- art, af hvilken grund nikkelgehalten i skeidemalmen (smeltemalmen) aldrig bliver saa høi som i den rene erts; man har saaledes gjerne pleiet at skeide ud r «første sorts malm», der oftest, saaledes som f. eks. ved Ertelien gruber (Ringerikes nikkelverks hovedgruber) holder omkring 2pct. nikkel, og «anden sorte malm», der tildels kun er at opfatte som en slags norit (gabbro) med iblandet kis. Noriten selv er en mørk — ofte violetbrun — og temmelig tung bergart, som inden Buskeruds amt kun optræder i grundfjelds- distrikter. “ De vigtigste forekomster af saadanne noritfelter med— nikkel- holdig magnetkis findes især vest for Tyrifiorden; det største grubefelt her ligger ved Erteli, et par km. nordvest for Nakkerud station, og videre er der en hel del gruber og skjærp (Langdalsgruberne, Skaug— eller Luttegrube, søndre Skaug grube, Støvern grube med