Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/62

Sandsvær herred. . gå l Foss af skyld 29,ss. Største brug 8,s1. I l604 to fuldgaarde. Tuft. Skyld 17,so. Største brug 13,29. I l604 en f11ldgaard og en fierdinggaard. I Komnes sogn Komnes, Kaupmannes, Kjøbmandsnesset, har rime]igvis, efter navnet, “i fortiden været en handelsplads. Ordet kaupman brugtes dog ligeledes som personnavn, og stedet kunde saaledes have faaet sit navn af en mand ved navn Kaupman. Gaarden Kaup1nannes, hvoraf sognet har sit navn, hed allerede saaledes længe før Kalmar-unionen. Komnes kirk e. Den gamle kirke var af reiseverk og er ældre end aar l400. I kirken fandtes der endnu for ikke saa mange aar siden røgelsekar og andre gjenstande fra den katolske tid. Disse gjenstande opbevares nu i den nye kirkebygnings taarn. I kirken fandtes der endvidere indtil 1723—1732 en massiv sølvkalk med hollandsk indskrift, der imidlertid i et af de ovennævnte aar blev om- ste-bt. Komnes gamle kirke blev nedrevet i 1881 og er erstattet med en ny med 17O siddepladse. — Under den store flom i 1879 havde Laagen oversvømmet de lave bredder, saa at der nord for Komnes kirke havde dannet sig en sjø Paa en lang Strækning stod vandet omtrent 1ïf2 m. over landeveien. Paa et egetræ og et gammelt skur, der begge ligger et godt stykke ovenfor veien, staar der bretter, der betegner, hvor høit flommen gik i det nævnte aar. Reine. (Reina betyder engstrimmel). Skyld 23,os. Største brug ]8,—m. Komnes. Skyld 25,4o, ett brug. Paa Komnes skalder før 1760 have staaet en gammel stue med mange forsiringer og bil]eder. Inde i stuen var der en udbulet pille, hvori man. efter hvad der fortaltes, brugte at «sætte kvindfolk ind, naar de forsaa sig.» W Tveiten (Tveit, en udskiIt part af en større gaard). Skyld 12,ev. Største brug 12,o1. I l604 en fuldgaard. Borge (betyder ligefrem Borgen). Skyld 7,69. Største brug 3,ss. Ifølge en gammel beskrivelse af Numedal og Sandsvær af 1796, der findes som manuskript paa universitetet, skal der paa denne gaard være en hu1e, kaldet røverhulen. «Indenfor». heder det, «er en naturlig Hule i flere Afdelinger, udenfor i Dagen en Stenmur 2 a 3 Alen høi udi en Trekant formet, da fra den fjerde Side Fjeldet er steilt. brat og næsten ubestigeligt.» Det forholder sig rigtig med stenmuren, der imidlertid nu er faldt sammen, saa den ligger langs fjeldsiden som en røs. Den fjerde side er vistnok aldeles ubestigelig. Muren maa utvilsomt være levninger af en bygdeborg. Derimod bestaar den saakaldte hule kun i et aabent rum i en ur af svære klippestykker. Man kan med nogen besværlighed komme ned i “hulen». og 2 a 3 mennesker kan sidde tvekroget dernede. Som skjulested vilde den have været meget ubekvem. Den ligger desuden udenfor muren. C Disse gaarde ligger paa østsido n af Laagen. Paa Vestsiden liggert Ek ne s. Skyld 14,ov, ett brug. I 1604 en fuldgaard. H v aal. (Hvaal betyder en rund høide). Skyld 36,14. Største brug 1O,2s. I 1604 to fuldgaarde. .