C Flesberg herred. 63 Paa østsiden af dalen optager Laagen: ’ L yngdalselven, der gjennemstrømmer Lyngdalen og falder i- Laagen i Svene 3 a 4 km. nord for kirken. Den er l8 km. lang og har et stridt løb. Den optager bielven Grønboelv“en. Desuden har Fiskumelven og Dørjeelven — der falder ud i Fiskum vand —, Hoenselven — der falder ud i Drammenselven ligeoverfor Hougsund — og Bingselven — der falder i Drammens- elven ved Skotselven — sit udspring og øvre løb i Flesberg. Horgenelven, der falder i Sonern sjø i Sigdal og udspringer i Rollag, berører paa en kortere Strækning Flesberg. VaIIde. Aaserne i Flesberg er som i Sandsværn opfyldt af vande, nemlig i den nordlige del af partiet vest for Laagen. Noget betydeligere vand har herredet dog ikke. Størst er Løvnæsvand, hvis væsentligste del imidlertid hører til Vatnaas i Sigdal. Ogsaa Haugevand og Vatnebryn vand henholdsvis l,ss og 1,so km.2, har en respektabel størrelse. De ligger begge i Lyngdal. FiSl(0t. Den almindeligste f i s k i Laagen og dens bielve og vandene skal være røie og ørret. Vandene skal ikke være synderlig fiskerige. Af myrer findes der ingen af betydenhed. K0mmI1IIikati0IIer. Hovedveien gaar over Laagen paa bro ved Svenesund. Paa Vestsiden af dalen i nærheden af “Skudsviken er den sprængt ind i fjeldet. Desuden gaar der, saa langt herredet rækker, respektabel kjørevei paa den side af dalen, der er modsat den, hvor hovedveien gaar. ’ Endvidere haves paa Vestsiden af dalen fra gaarden Viset i Sandsvær kjørevei til Vinoren gruber forbi Vestsiden af Dronning- hallen til Ravnaas og videre til Gaasum gaard ved hovedveien. Paa østsiden af dalen stikkker“ der fra hovedveien inærheden af gaarden Skartum en vei af langs Lyngdalselven til Lyngdals kirke og videre nordover forbi Buin til gaarden Grøterud tæt ved grænsen mod Sigdal. Fra Flesberg kirke gaar der en takket vei, der støder til den forrige ved gaarden Livland. A Fra gaarden Livland nær Lyngdals kirke gaar der en sidevei af forbi Strand ved Strandevandet til Landerud. Fra Lyngdals kirke gaar der en vei til Letmoli. Den vei, der ifølge amtskartet, fortsætter nordover langs Standevandets østside eksi- sterer ikke. Den vei, der ifølge amtskart-et gaar fra Bakkerud til Landerud, er kun ridevei. Merkelige gaarde og steder. I regelen medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 5 skyldmark eller derover og som altsaa skulde have en salgsværdi af 10 a 12 tusend kr. eller mere.
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/70
Denne siden er ikke korrekturlest