Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/76

Rollag herred. 69 i 1665 . . . ...... 600 indbyggere — l769 .......... l 100 — Fra 1801 af har vi særskilte opgaver for Rollag og Nore. I 180I var indbyggerantallet i Rollag 1 445 — l825 — — — l 723 — l845 — — — l 839 — 1865 — — I 869 — 1875 — — — I767 — 189O — — — I 545 Indbyggerantallet er altsaa stadig steget til 1865, men er gaaet sterkt tilbage siden den tid, navnlig har tilbagegangen været rask i de sidste 15 aar. U Fab1’ilI— Og grI1bedrift af nogen betydning findes ikke i Rollag, men der skal findes mange kobberanvisninger, og før 1793 blev deri Veggli drevet en kobbergrube, kaldet Magdaleneskj ær p. Ertsen af tog imidlertid i dybden,W og den viste sig derfor i længden ikke drivværdig. S V S 1 Topografi. Dalbunden er i Rollag i det“hele taget videre og mindre jevnt optaget af skog end i Flesberg. I sit øverste parti, henimod grænsen af Nore, er den dog trang og —trækker sig sammen til en snever fZielddal. Ogsaa et par andre steder snevrer den sig ind. Videst er den syd for Rollag kirke-, hvor den flade dalbund har en anselig bredde. Ogsaa syd for Veggli kirke, hvor enkelte grænder trænger op mod vest., er dalen bred. t — Bebyggelsen gaar i Rollag i regelen ikke saa høit op over aaserne som i Flesberg. Den holder sig som oftest nede i nærheden af elven. Specielt pleier den ikke saa hyppig som i Flesberg at gaa helt op paa fjeldet. I det nordligste parti af herredet, nord for Veggli kirke, ligger dog den spredte bebyggelse paa —bratte skraaninger mellem alle de næs og rygger, fjeldet skyder ud i elven. Ogsaa et par andre steder, hvor dalen kniber sig ind og den flade dalbund forsvinder — saaledes i syd ved grænsen mod F lesberg og nord for Rollag kirke — gaar bebyg- gelsen hist og her høit op. “ Paa sine steder, især i det sydlige, er Laagen omgivet af sand- mæler, der navnlig ved Fossan tæt ved grænsen af Flesberg er meget- høie. Omvendt er bredderne paa andre steder saa lave, at de er udsat for oversvømmelser. I det sydligste af herredet løber Laagen paa en længere stræk- ning i stryk og fos gjennem en trang kløft mellem fjeldet paa dalens østside og en del skogbevoksede fjeldknauser i vest. Naar man er ukjendt med stedet, fristes man til at tro, at selve dalen paa dette sted snevrer sig ind til en trang revne. Men dette er ikke tilfældet Paa fladerne bag bjergknauserne ligger der flere gaarde.