Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/78

RolIag herred. 71 l I1aageII Og dens tilløb. Laagen gaar i Rollag hyppigi stryk, men flyder ogsaa ofte i lange strækninger rolig. Mellem Stormoen og Bjørge er den farbar. Denne Strækning kaldes Bergsjø. Laagen kan vades paa flere steder ved lav vandstand, saaledes ved Stabæk, Storemoen og Præstemoen. Den danner ved Veggli kirke M øgstu- fossen i tre fald. Laagen optager i Rollag herred følgende bielve: Fra vest 1) Nørstelven, der falder i Laagen straks nedenfor Veggli kirke. Længde 11 km. Lidt søndenfor denne falder 2) Midt- elven, 8 km., og 3) Sønsteelven, 9 km., i Laagen. 4) Sørkje- elven, der udspringer i Sørkjevand ved foden af Blefjeld og falder i Laagen syd for gaarden Alstad; den danner flere fosse. Længde 12 km. Fra øst 5) Hvamselven, der dannes ved sammenløbet af “de to elve ’I’øndraelven og Langevandselven. Vasdragets hele længde bliver, hvad enten man regner det ene eller det andet af disse vandløb som hovedelv, 9 km. Ingen af de øvrige elve, der falder i Laagen i Rollag, naar op til en længde af 7 km. De fleste overstiger ikke 5. Verg- elven, der kommer fra Nore, paa 5 km. danner grænsen mod Rollag og kun paa en ganske kort Strækning overstiger dette herreds .grænser, vil blive nævnt under beskrivelsen af Nore. Vand Vestfjeldene i Rollag er ikke saa vandrige som de til- -svarende fjelde i Flesberg, men østfjeldene har talrige, om end smaa, vande. Sørkjevand paa vestfjeldene lige under Blefjeld paa grænsen mod Telemarken er herredets største vand. Det har et fladeindhold af 2,ss km.2 Ved vandet ligger et lidet sanatorium. ’Trehøinevand straks øst for dette under Synshøvd 0,4o km.2 Mykevand paa østfjeldene tæt ved grænsen af Nore er 0,5o km. FiSl(et. Der fiskes saavel i Laagen som i tverelvene og vandene ørret og røie. De skal forøvrig som regel ikke være meget fiskerige. Bedst er maaske Sørkjevandet. My1’0r. Temmelig store myrer findes ved Mykevand og de nærmest liggende vande. K0111mI1IIil(ati0I1er. Hovedveien følger østsiden af Laagen, indtil den — ovenfor det øverste af den ovenomtalte kløft mellem fjeldet i øst og bjergknauserne i vest —— gaar over elven paa Ulviksbro. Paa dette sted er der i fjeldet straks nedenfor broen, der her er bygget temmelig høit over elven, indhugget et merke. der viser, hvor høit Laagen gik under den store flom i 1879. ’ Nord for Fekjan gaard er veien paa en længere Strækning sprængt ind i fjeldet, der her gaar steilt ned i Laagen. Straks før man kommer til Veggli kirke gaar veien over Møkstufos til dalens østside, hvor den holder sig til forbi Skjønne i Nore. Den er omlagt som