Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/93

86 Buskeruds amt. Her er ogsaa en gammel stuebygning. iHinsides Røisland ligger der lige nedenfor kjøreveien en stenrøs mellem buske. Her havde bjømen for nogle aar siden sit hi. s Sønstebø, nordre, midtre, sendre. Skyld l5,2e. Største brug 4,81ɔ Paa gaarden nordre Sønstebø var der ifølge Kraft i 1822 flere sten- røser og en temmelig vid forhøining, omsat med store stene. Findes nu ikke længere. Viersjorden (enten Vidars jord eller den jord, hvor der vokser vidjer-, skreves i l604 WidesiOrdt). Skyld 5,23, ett brug. I l604 en fjerdinggaard. A Flaaten (det samme som Fladen). Skyld 9,9s. Største brug 5,24. N ørstebø, nordre, mellem og søndre (betyder Æmeligvis den nordligste be). Skyld 20,6. De største brug henholdsvis“ 6;72 og 5,oo. I l604 en fuldgaard. . Topografi. A I—Iardangervidda. . Uagtet en del af Hardangerviddas østlige parti tilhører Hallingdal, behandles dog for Oversigtens skyld den ø ’ e del af Vidda her i sin §e1hg(Ä Derimod gjelder nedenstaaen eV’bemer mg ardangervidda, der hører til Ak shus stift og refererer sig ikke til de dele af Vidda, der tilhører —KriStianssa’n’d5 og Bergens stifter. Hardangervidda er-eÄhgËliggend kab, gjennem- skaaret af større og mindre fjeldryggÈ1ËYglisolerede koller. Dette af fjeldgræs, lyng, mos, stene, snefonner og hist og her dvergbirk og vidjer dækkede heielandskab er opfyldt med en talløs mængde af større og mindre vande. Hvor vandene ligger i rækker, eller hvor der flyder en større elv, dannes der brede dale med jevnt skraanende sider eller vide bækkener. Saaledes danner Halneelvens og Heiernelvens vasdrag ud- prægede dalfører. Laagen danner ligeledes et vidt dalføre “ “0pdalselven danner gjennem Todalsvand og Skardsvand et dal- fere,“ der fortsætter mod vest til Skrykenvand, hvor det munder ud i Laagens dalføre Den korte Strækning mellem 0pdalselvens kilder og Skrykenvand er saa lav, at der kun skiller ganske faa m. paa, at Laagen gjennem Skryker1vand var kommet til at gaa til 0pdal i stedet for til Daga1ien. Blandt andre dale kan nævnes Langevands og Djupselvens dalføre, der gjennem Gjeitsjøen munder ud i Laagen- dalen, og Seiltjernsbækkens dal, der munder ud i lille Heiernvand. Høideforhold. De koller, der hæver sig op over plateauet, og de heidedrag, der skiller dalførene fra hverandre, er næsten samt- lige lave og mildtskraanende. I afstand kan de se temmelig høie ud; men de skrumper ind, naar man —nærmer sig dem. Selv om en kolle eller en fjeldryg-, saaledes som Laaglibjerget, paa en enkelt kant kan have bratte styrtninger, pleier den paa de andre kanter at være let tilgjængelig, og der er neppe nogen eller i alle fald meget faa af dem, til hvis top man ikke kan ride.