Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/126

NATURLIG BESKAFFENHED. I I 3 Kysten er vild og ry; fjeldene er meget sønderskaarne, og flere af dem naar en høide af 300 m. Fra den vestlige del omtaler Keilhau den landstrækning, som kan sees fra Gorrenjunes eller Korgaa9en, paa grændsen mel- lem Sydvaranger, Næsseby og Polmak, 400 m. høi. 1Det indre land, som udbreder sig mod syden i uoverskue- lige vidder, er overalt lavere. For at erholde et begreb om landformen, kan man tænke sig samme under billedet af en med lave, men brede, tæt til hinanden grændsende vorter besat flade, hvis almindelige heldning er umærkelig for øiet. En generel skraaning finder dog sted imod Laplands indre hav Enaresjøen. De nærmeste af landvorterne eller de flade kupler, hvilke ogsaa i høide kom Gorrenjunes nærmest, var ligesom dette fjeld selv, nøgne og graa. Birkeregionen havde her udseende af et net, hvis masker kuplerne dannede. Fjernere mod syd var det tynde dække, som skogen udbredte over 1andskabet, kun afbrudt af større og mindre myrer og vande, hvoraf en stor mængde er omspredt saavel i platformens svagt indsænkede fordybninger som paa selve kuppelfladerne. I en saadan, henved en mil bred fordybning, der udvidede sig mod sydøst, fremblinkede som en perlerad fire til fem sjøer efter hinanden, hvilke udgjør begyn- delsen til Neidens vasdrag. Egnen har den mest paafaldende lighed med Fæmundsjøens omgivelser paa den sydøstlige side, overskuede fra Sølen ind over rigsgrændsen til den trakt, hvor Vestre Dalelven udspringer af Särnasjøerne, kun at grantræet her indtager birkens plads og gjør maleriet endnu traurigere.» Længere øst kan store strækninger oversees fra det kuppel- formede, græsklædte fjeld Reise-guorra (røs no. 353). Det skiller sig fra alle omliggende fjelde ved sine ualmindelig jevne og svagt- heldende skraaninger, men toppen er dog den høieste paa mange miles afstand. Her sees mod nord hele den lange række af høifjelde, der omslutter de fra Varangerfjord i Sydvar- anger præstegjeld indskjærende fjordarme, og h-vis karakteristisk formede konturer kun tildels viser sig paa de andre høider; mod øst kan øiet i et halvt Snes miles udstrækning følge de afrundede høiderygge, der begrændser Pasvikelvens brede da1føre, og i syd og vest, hvor den store finske fjeldslette igjen aabner sig, finder øiet et behageligt hvilepunkt i den store og vakre Enare Träsk med sine mangfoldige, skogklædte tunger og holmer-. Finmarkens indland er en vid fjeldmark i det hele vel med en høide paa omkring 5O0 m.; kun i den del, som ligger nærmest fjordbundene, er der enkelte høie fjelde; men vandskjellet ved rigsgrændsen er i regelen ikke meget over 500 m. Oftest ligger det 4OO til 50O m. o. h. S – Finmarkens amt.