Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/131

118 F1NMARKENS AMT. Det samlede areal af sne og is i Finmarken bliver: KIIl.’ I Loppen og Øksfjord . . 6O.6 I Hammerfest . . . . 23.8 I Talvik ..... . 27.7 I Kvalsund . . . . 6.7 I Tanen . . . . 3.9 122.7 En stor del af det høie land paa Bergsfjordhalvøen er dækket med sne og is, og fra ismarkerne kommer der ned i de korte fjorddale mere eller mindre mægtige bræer fra Øksfjordjøkelen og Lang‘fjordjøkelen. Øksþordjøkelen, som er den største ismark i Finmarken, sender sine isstrømme langt ned mod havet, f. eks. i bunden af Nuvs- fjord og helt ned i havet i Jøkelfjorden i Tromsø amt. Øksfjordjøkelen har næsten overalt steile til ubestigelige sider, paa et enkelt sted fra vest er den tilgjængelig uden fare. Rundt bræen ligger vilde og sorte tinder og toppe af gabbro. Jøke1en er ca. 8 km. lang fra vest til øst, med en største høide af 1166 m. Dens over-flade er svagt hvælvet som et skjold. Fra denne ismark gaar der flere bræer ned i dalene. Den mægtigste af Øksfjordbræens arme er .]økelj)’ordbræen i J økel- fjorden i Kvænangen; den gaar fra grændsen mod Finmarken ned i fjorden og er den eneste bræ i Norge, som gaar ud i havet og giver kalvis i nogen mængde. Vistnok er der et par bræer i Tromsø amt og Nordlands amt, der næsten naar til eller netop til havet, men større mængder kalvis udsender de neppe. Jøkelbræen ligger omtrent paa 70“’ 8‘ nordlig bredde i Jøkelfjorden, idet den ud- fylder den inderste botn i denne fjord. Selv midt paa sommeren sender den isstykker ud gjennem fjorden. Denne bræ er en fald- jøkel, idet den er delt i et øvre og et nedre parti. Ifra det øvre parti falder ismasserne paa det nedre, og dette danner da igjen en bræ, hvorfra de isstykker kommer, som svømmer ud gjennem fjorden. Disse isstykker, der i regelen ikke naar en større høide over vandet end en baad, dannes ikke paa samme maade som isbjergene. Isstykkerne fra Jøkelbræen falder ligetil fra den lod- rette kant, hvormed bræen ender, ud i havet. Dette fald synes at gaa for sig paa den maade, at de øvre partier af den steile kant be- væger sig med større“hastighed end de nedre partier, saaledes at den steile kant kommer til at helde forover, og den øvrige del af væggen falder da direkte ned i fjorden. Isstykkerne driver undertiden helt ud til øen Spildern, der ligger omtrent 2IZs geografisk mil borte, ja undertiden naar de til Rødø, 4 geografiske mil i Kvæn-