Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/141

128 g FINMARKENS AMT. det synes, paa store strækninger kompliceret, hvortil kommer, at forsteninger til bestemmelse af lagrækkernes geo1ogiske alder mangler eller er ialfald ikke fremfundne. I de allergroveste træk kan Finmarkens geologi fremstilles saaledes: – Træk en linje fra Nordkap mod sydvest gjennem Var-gsun(l og gjennem mundingen af Langflorden i Alten. Det land, som ligger i nordvest for denne linje og ud til havet, d. v. s. Vest- finmarkens øer og mange halvøer, er et gneisland, bestaar af gr1mdfjeldets lag, og hvor landet er høit og dækket af is, som paa Bergsfjordhalvøen og paa Seiland, der er der gabbro. Træk videre en linje fra Varangerfjordens bund mod vest- sydvest til GavL9serne nær Porsange1–fjordene bund og fortsæt denne linje, til den træffer Altene1ven og følg saa elven op mod Kouto- keino. Det land, som ligger mellem disse to linjer, bliver Varanger- halvøen, og de store halvøer mellem Tanafjord, Laksefjord og Porsangerfjord samt de indre dele omkring Altenfjord og opover mod Koutokeino. Næste11 alt dette land er yngre og bestaar væ- sentlig af haard sandsten, konglomerater, kvartsit og le-rskifer. Men alt det land, som ligger syd for denne linje, d. v. s. Sydvaranger og den største del af Finmarkens indre, bestaar væsentlig af gneis og granit, men over de allerstørste strækninger er det dækket af aur, sten og grus, saa fast fjeld ikke er at se paa lange strækninger. Der bliver saaledes i l1ovedtrækkene tre felter. Det nord- vestlige gneis- og gabbroland, san(lsten-landet i midten, og det oftest dækkede gneZ29– og granifland i det indre Finmarken og Syd- varanger. De Geologer, der har u11dersøgt Finmarken, er tidligere om- talte. Leopold von BuCh reiste i 1807, Vargas Bedemar reiste i Norge 1810–12 ogi 18l4, Keilhau l827–28, den franske ekspedit-ion, i hvilken Bravais deltog, i l8338–39. Fra 1866–74 ledede Tellej Dahll de geologiske undersøgelser i det nordlige Norge; Karl Johan Pettersen reiste i aarene omkring 1876 i Finmarken, dr. Hans Reusch har foretaget geologiske reiser der i aarene 189O og i 19Ol. – Leopold von BuCh paaviste i Finmarken udbredelsen af gneis- formationen med gabbrobergarter paa øerne og halvøerne i den væsentlige del af Finmarken, medens han i Alten, i Porsanger- fjord og paa Magerø paaviste en yngre formation, bestaaende for størstedelen af haard sandsten, kvartsit og lerskifer. Allerede i Alten gjør han opmerksom paa, hvorledes der i rullestenene her fi11des kvartser af mangfoldige farver, sorte og finko1–nede kalkstene, lerskiferstykker, kvartssandstene, finkornet hornblende og diallag-feldspat, altsammen bergarter, som han ikke