Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/145

132 F1NMARKENs AMT. Den øvre afdeling bestaar væsentligst af gule og brune sand- stene og brune lerskifere. I hidhenhørende konglomerat ved Varangerfjorden findes brudstykker af kvarts, Varangerfjordens mørkerøde granit og raipassystemets let kjende1ige dolomit. Mæg- tigheden er ikke overordentlig stor; i Gaisserne neppe mere end 6–7OO m. Det Sy11eS, som om denne forniation tynder sig ud i høiderne ved Reisenelven. Bergarterne i de yngre formationer i Finmarken har i det hele taget et fremmed udseende sammenlignet med det sydlige Norges bergarter. Navnlig er de store masser dolomit, der fore- kommer saavel paa oprindeligt leiested (i raipassystemet) som i rullestene (i varangerkonglomeratet), paafaldende. Ligesaa er paa- faldende de store grafitafleiringer i nedre gaisa mellem Suolovuobme og Macejok. Den geologiske alder af disse lagrækker kjendes ikke, da fossiler fatt-es. Dahll var tilbøielig til at anse raipassystemet for devonisk og nedre gaisa for tilhørende kulperioden. Den store centralgranit er vistnok ældre end disse yngre lag. Grønstenene sættes op i raipassystemet og maaske ogsaa i lavere ga1sa. Grundfjeldet er i det indre af Finmarken meget bedækket. Maaske kan det deles i to grupper, en ældste, gneis, og et yngre System i gode lag; sydkysten af Varangerfjorden hører til den første og en del af øerne og nesene paa kysten mellem Hammer- fest og Nordkap til den sidste gruppe. De 1agrækker, som Dahll kalder raipassystemet og gaisa- systemet, svarer til de af Leopold von Buch- og Keilhau omtalte lagrækker af kvartssandsten, kong1omerater o. s. v. Dahll opstiller disse to systemer, fordi lagene i hans gaisa- System efter hans iagttagelser ligger afvigende over raipassystemet. Dr. Reus(?h bemærker imidlertid: «Finmarkens geologi er saa lidet kjendt endog i sine store træk, at man maa give afkald paa at tegne endog de store linjer i billedet deraf. Gaisas afvigende leiring over raipas er ubevist.» Da inddelingen af den yngre sandstenformation i et ældre raipassystem og et yngre gaisasystem er usikker, turde det være rigtigst at omtale hele dette væsentlig af sandstene bestaaende land under et. “ “ Lag, som svarer til hine yngre lag, Dahlls raipas og gaisa, optræder ogsaa i Rusland paa Kolahalvøen og paa øen Kildin og nogle flere steder, men ellers bestaar Kolahalvøen af grund- Wfjeldets lag, naar 1u1dtages et strøg paa østsiden af indsjøen Imandra, hvor en eiendommelig bergart, nefelinsyenit, optræden Det nordvestlige gneis- og gabbrolan-d skal først omtales: Bergsjjordhalvøen, som er forbundet med det øvrige fastland