Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/147

I34 FINMARKENS AMT. indtager derhos en del af fastlandet mellem Reppejjord og Ma- gerøsund, ligesom dele af Magerøen bestaar af grundfjeld. Finmarkens yngre lagrækker, som vi her efter den hyppigste bergart kunde kalde sandstenlandet, indbefatter Dahlls raipas og gaisa. Mod sydøst støder Vestfinmarkens grundfjeld til denne yngre væsentlig af sandstene bestaaende formation, saaledes at grændsen gaar som angivet mod nordøst fra LangjËjordens munding i Alten- fjorden gjennem Kvalsun(l i retning mod 2Vordkap. Dahll mente, som omtalt, at der i denne yngre formation i Alten laa nederst en afdeling raipas, bestaaende af brune skifere, sandsten og konglomerater, og for denne var eiendommelig nogle mægtige farvede dolon1iter. Over de steiltstaaende lag i raipas skulde da ligge gaisalagene, som nederst bestod af haarde lerskifere, kvartsiter, glimmerskifer, tagskifere, hvortil kom grafit med svovlkiS i Iag. Den øvre af- deling af gaisa skulde da bestaa af gule og brune sandstene og brune lerskifere. Lignende bergarter som de i Finmarken optræder paa dele af den murmanske kyst, saaledes paa F12S“kerhalvøen. Sandstenformationen paa Fiskerhalvøen er antaget at tilhøre devon; bergarterne er kvartsiter, sandstene, lerskifer, dolomit. I øst for Fiskerhalvøen ligger øen Kildin; den bestaar af sandsten med noget lerskifer og kalk. Der gaar en forrykningslinje mellem øen og fastlandets grundfje1d. Ved mundingen af det hvide hav findes ved fyrtaarnet Orloff en liden sandstenafleiring. Andre sandstenafleiringer er fundne paa KoIahalvøens sydkyst, saaledes ved Tschapoma. Om disse Kolahalvøens sedimentære bergarter mente MurCh-ison, at de var devoniske. Ogsaa senere iagttagere sluttede sig til ][ur(?hWisons mening. Ogsaa Keilhau finder i «Gæa norvegica» aldersbestemmelsen som devon ikke usandsyn1ig for de omhandlede bergarter. Dahll var i 1867 tilbøielig til at henføre Varangerhalvøens bergarter til perm, da der i det efter hans anskuelse underliggende gaisa- System findes rigelige afleiringer af grafit, som han mente var kullag fra stenkulstiden. Reus(:h anser det ikke for usandsynligt at Østfinmarkens «yngre» bergarter tilhører den cambrisk-siluriske lagfølge, der ellers ofte ligger over grundfjeldet i Norge og Sverige, idet bergarterne i sparagmitformationen i den østlige del af det sydlige Norge ikke er ulig Østfinmarkens. Han mener, at det er vanskeligt at fremsætte andet end løse formodninger, indtil fossiler er fundne. Denne yngre, af sandstene bestaaende formation bygger et 1and, der er forskjelligt fra det, som bestaar af grundfjeldets lag.