Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/156

Denne siden er ikke korrekturlest

GEOLOGI. I43 optræder i størst antal paa øerne i Finmarken, har sin grund i klimatet; her var det nemlig muligt for bræerne at eksistere i havets niveau, uden at der behøvedes tilførsel fra en indlandsis i høiderne. I det sydlige Norge har bræerne i fjordene, ligesom ogsaa i de største fjorde i det nordlige Norge, været næret med is fra den indlandsis, der bedækkede landet, og dalene er de kanaler, hvorigjennem disse ismasser er ført ud til hovedbræen i fjorden. Men flere af de bræer, der har været virksomme til at danne fjordene paa øerne i det nordlige Norge, har ikke været næret fra et stort isfelt, men de er bleven underholdt paa samme maade som de smaa bræer i botnerne, nemlig for størstedelen umiddelbart ved den nedbør, som er faldt paa selve bræen. Sækkefjordenes optræden er ellers analog med de øvrige store havfjordes. Efter den her udviklede opfatning er det isens skuring og det frysende vand under bræerne, der i tidernes løb har frem- bragt alle disse eiendommelige former, som vi kalder botner, sækkedale, indsjøer, botnfjorde, sækkefjorde og fjorde. Disse si(lste, botnfjorde, sækkefjorde og fjorde, er botner, sækkedale og dale med indsjøer, men paa grund af beliggenheden lavt ned har havet fundet veien ind i dem. De før istiden af elvene udgravede større dale har bestemt bræernes retning, men botnformen og bækkenformen skyldes isens arbeide I de dele af Finmarken, hvor kvartssandstene og den yngre formation i det hele danner det faste land, antager formen for den glaciale erosion en anden karakter, idet fjordene bliver mere aabne, som gjentagne gange omtalt, og kysten bliver uden skjær- gaard. Dette fænomen kan maaske antages at staa i forbindelse med den eiendommelighed med bergarterne her, at de gaar istykker i store flak efter lagfladerne, naar de falder som offer for erosionen. I meget faste, ensartede eller homogene bergarter med betydelig modstandsevne er fjordene gjerne smale, idet det synes, som om det rindende vand først har dannet smale gjel, som da senere er blevet udvidede og fordybede ved den glaciale erosion, saaledes at ismasserne med stor hastighed har dannet sig vei gjennem den trange dal, idet de faste bergarter gjør modstand mod en betydelig udvidelse til siderne. De kvartsholdige sandstene i Finmarkens yngre lagrækker er faste nok, men paa grund af deres lagflader og afløsnings- flader synes de hurtig at ligge under for den sprængende kraft hos det vand, som trænger ind i Sprækker og fryser, og maaske er grunden til disse usædvanlig aabne og brede fjorde at søge i denne bergartens beskaffenhed. Der gives vistnok ogsaa i bergarter af denne formation