Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/167

154 F11vMAR1(ENs AMT. I Kvænviken i Altenfjord er en flad terrasse, hvis høide Bravais fandt at være 65.8 m. Omkring Altenelvens munding er afleiret terrasser, som danner furumoer. Ved selve udløbet er der en ganske usædvanlig stor mel kaldet Sandjaldet. Mod nord ser man ud over fjorden; mod syd er anselige fjelde omkring den med furuskog bevoksede flade dalbund, hvor elven søger sig vei. Høiden af fladen ved Sand- faldet er 68 m. o. h. I den nedre del af Tverelvdalen er der sandterrasser efter dr. ReusCh. I Hammerfest herred ved Kobberdal i Sandøfjorden er tydelige terrasser. Terrasser optræder i bunden af Rej’sbo1n i 2 trin. Den øvre i omkring 31 m.s høide kan følges lange strækninger rundt de indre dele af fjorden. I Porsangerfjordens bund ved Lakselven er store terrasse- flader, og omkring Tana er der lavt terrasseland. i En terrasse ved Jakobselv paa nordsiden af Varangerfjorden ligger 48 m. o. h. A Ved udløbet af Nyelven paa den sydlige side af Varanger- fjorden, skriver Keilhau, lagde jeg mærke til meget regelmæssige sandterrasser, der reiser sig over hinanden til en høide af om- trent 2O0 fod, hvis tildannelse med disse regulære afsatser alene synes at kunne tilskrives sjøen, mod hvilken de ligger frit udad- vendte. Sjøskjæl og pimpsten over havets niveau. vidner om en stigning af landet i ældre tid er de over havets niveau forekom- mende levninger af sjøskjæl og andre sjødyr som hvaler og sæler; fremdeles det af havet opsky1lede drivtømmer, der er gjennem- boret af pæleorme, og endelig de stykker af pimpsten, som havet skyller op, og som nu forekommer i høider over havet. Keilhau har seet sjøskjæl over havets niveau paa flere steder i Vestfinmarken og Østfinmarken. Han nævner fra Talvik en veksling af lerlag og sandlag, og derover paa nogle steder et tyndt lag af kalkgrus; imellem disse lag ligger paa .]ansneset et lag med saltvandsmuslinger henimod 2O fod over fjorden. I Østfinmarken findes paa Var-dø mus1ingmasser ligesom paa Maasø. Keilhau omtaler, hvorledes de paa Vardø indtager en anselig strækning indtil en høide af omtrent 3O fod o. h. Maaske er det, ytrer han, ved at have havt dette lag af skallerne for øie, at pater Hell under sit ophold der paa øen (1768–69) blev foranlediget til at lade opføre to stenstøtter ved den saakaldte Vestre Vaag, forat man derefter en gang k1mde bestemme den formentlige synkning af sjøspeilet; en beskrivelse over disse vandstandsmærker var bleven indført i kaldets mini- l