Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/170

oEor.oG1. 157 Hertil er at bemærke, at det vides ikke, at dette er den af M. K1erk indhuggede bolt, ei heller vides, om denne bolt oprindelig er sat i tanggrændsen, og ei heller naar. Skulde landet heri 50 aar være steget 1.2O m., vilde det nok mærkes paa de gamle baadstøer og lignende, og folk, som har boet 4O aar i Alten, har ingen forandring mærket. Hin bolt bør ikke anføres som bevis for landets stigning. En stigning paa 1.2O m. i 5O aar er saa betydelig, at den vilde mærkes de fleste steder laì1gs fjorden. Var-gas Bedemar omtaler, at den mellem Vardø og Vadsø liggende Ekkerø før var adskilt fra fast1andet ved et sund, hvor man endnu 5O aar tidligere eller ca. 176(l kunde seile med lastede fartøier; nu er Ekkerøen forbundet med fastlandet med en sand- banke af omtrent 3O skridts bredde. Men denne banke kan være dannet ved opskylning. J. Qvigstad anfører nogle finske navne, der kunde forklares Ved en stigning af landet, men de beviser ikke noget sikkert. Det finske navn llIaanselk(t (landryggen), som gaar i en længere øst paa Kolahalvøen i Maselk“ og Mnselsid, er benævne1sen paa den sammenhængende fjeldkjæde, der som en fortsættelse af Kjølen i vest strækker sig søndenfor Enaresjøen mod øst og syd et stykke ind i Nord.finland. Denne fjeldkjæde kalder finnerne i Enare mærkeligt nok endnu den dag idag for «Øryggen» (Suælo- l8jíZ9í), hvilket peger hen paa ældgamle traditioner blandt disse landets urbeboere om en fjern fortid, da de lavest liggende dele af Nordeuropa helt og holdent har staaet under vand, medens de høiere par-tier som en ø har raget op over bølgerne. Videre har rektor Qvigstad anført: Finnerne kalder Hopseidet (mel1em Tanafjord og Laksefjord) for Nuorre, hvilket betyder «sundet». Nuorre bruges ellers i finske stedsnavne kun om sund, mens eid heder «Muotke». Dette har vakt den tanke, at Hopseidet engang har været et sund. Wulfsberg anfører i sin bog om Finmarken, at man ganske nylig i nogle ældre skrifter vil have fundet stadfæstelse paa det 83g11, der gaar om, at Hopseidet for mange hundrede aar tilbage Var et aabent sund, hvori ennem den almindelige skibsfart fore- gîk: men hvorvidt dette kan bringes til historisk vished, er for- mentlig tvilsomt Noget sikkert bevis for, at Finmarken har steget i historisk tid er der ikke, men beviserne for en stigning i en geologisk talt nær fortid er sikre nok. lIavets arbeide, næringer, dranger, keiler og huler. Den høie kyst, som ligger- aaben mod Ishavet, er stadig udsat for brændingernes angreb, og i aartusenders løb har de udrettet meget.