Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/189

I76 FINMARKENS AMT. I 1883 fandtes paa Bossekop po1arstation i Alten misvis- ningen at være 4Ö 2.5‘ v. I 1902 var misvisningen paa samme sted efter Ah-sel Steen 2Ô 26 v. Dette giver en aarlig forandring af deklinationen af 5.1‘. Efter disse iagttagelser skulde deklinationen have aftaget langsommere i de sidste 19 aar end i de foregaaende 44. Deklinationen er efter de anførte iagttagelser fra 1839 til 1902 tiltaget fra 760 “17‘ til 76“ 30‘ i Bossekop og fra 76“ 4O‘ til 76“ 51‘ i Hammerfest, eller den er i disse aar i Bossekop tiltaget 13‘ og paa Hammerfest 11‘. l N0rdIys. Finmarken ligger indenfor det bælte, hvor nord- lys hyppigst optræder, og der er gjentagne gange anstil1et iagt- tagelser over nordlysene og de med dem i forbindelse staaende magnetiske fænomener i Finmarken. Allerede Leem har i sin beskrivelse af 1776 forsøgt at tegne nordlysene, og han siger, at finnerne skyder om natten ved maaneskin og i mangel deraf ved nordlys, som der i landet om vinternætterne i klar luft ter sig saa overflødig, som himmelen stod i lue, og paa sin maade ly-ser hartad som det prægtigste maaneskin. Dette er imidlertid egnet til at give et feilagtigt begreb om lysstyrken hos nordlyset. Dette kan vistnok i enkelte øieblikke blusse op og belyse landskabet, men disse øieblikke er korte, og denne belysning har, siger Tromholt, ingen praktisk betydning for po1aregnenes mennesker. Det er forholdsvis sjelden, at der bliver saapas lyst, at man kan læse store bogstaver paa henimod l cm.s større1se. Man kan med lethed læse navnet paa en avis som staar trykt med store bogstaver, naar nordlyset er klart, men man kan ikke læse, hvad der forøvrigt staar i avisen. “ Pragtfulde tegninger af nordlysene har den franske ekspedi- tion i Alten i 1838 og 1839 leveret. I 1882–83 ansti1lede den norske polarekspedition i Alten iagttagelser over nordlys, og samme aar opholdt Sophus Trom- holt sig i Koutokeino for at studere nordlys. Gjentagne ekspedjtioner i 1898, 1899–1900, 1902–1903 for at studere nordlysene og de elektriske og magnetiske. fæno- mener er foretagne under ledelse af professor Kr. Birkeland Paa to toppe ved Haldde reistes sommeren 1899 to nordlys- observatorier, som endnu staar. i Disse toppe rager selv høit op over vidden omkring; Observa- torierne ligger frit og dominerende med udsigt til alle kanter i en høide af 904 m. o. h., men ikke paa selve Halddetoppen. Det første hus staar paa Sukkertoppen, der ved form som farve i vintertiden minder om sit navn. Den ligger vel 5 km.