Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/190

AARS’l’IDERNE OG VElRLIGET. ]7? i nordvest for Kaafjord. Huset har observationstaarn, arbeids- værelse, kjøkken og et koldt forværelse for instrumenter. Den anden top ligger 3.6 km. yderligere mod nordvest og henved en mils vei i sydvest for Talvik, 965 m. o. h. Huset her har et observationstaarn, et eneste værelse samt instrument- kjælder. Murene har en tykkelse af mindst 75 cm., og hustagene, bestaaende af flere lag bord og næver med jord og grus øverst oppe, er bardunerede med tyk staaltraad eller kobbertraad. Ind- vendig er væggene panelede paa almindelig vis, dernæst klædte med pap og endelig tapetserede. 0pstigningen til begge toppe sker lettest1fra Kaafjord, men er ogsaa fra denne kant tildels tung og besværlig. Særlig er bakken op til den høieste top brat og lang. Det var derfor for- bundet med adskilligt besvær at faa ekspeditionens instrumenter og proviant bragt did op. Undersøgelserne over jordmagnetisme11 blev foretaget paa de to observatorier paa Haldde, saaledes at selv de mindste og hurtigste forandringer i de magnetiske kræfter blev fotografisk optegnet, og senere har de kunnet sammenlignes med for- andringer i mag11etismen paa andre steder af jorden. Man iagttog paa visse dage og til bestemte tider af døgnet en lang række smaa forandringer af faa sekunders varighed i magnet- naalens retning, og disse forandringer viser sig at være samti- dige i Bossekop og Potsdam. Saadan lighed og samtidighed i de smaa forandringer af de magnetiske kræfter paa to saa fjernt fra hverandre beliggende steder er hidtil ikke iagttaget. De meget smaa variationer i jordmagnetismen letter for- staaelsen af aarsagen til de store magnetiske forstyrrelser eller de saakaldte magnetiske uveir, hvorm1der magnetnaalen er meget urolig. Iagttagelserne synes at vise, at de magnetiske forstyrrelser, store og smaa, maa tilskrives visse mægtige elektriske strømme, som gaar parallelt med jordens overflade i atmosfæ1–ens høieste lag. I de polare egne, hvor strømmene synes at have sit ud- spring, kan de optræde vel begrændsede og koncentrerede. Strøm- mene synes her at bevæge sig i luftlag i en midlere høide af ca. 100 km. over jordens overflade. Den samlede strømstyrke kan under sterke magnetiske forstyrrelser overstige 40O 0O0 am- peres. Man vilde behøve en kobberkabel af ca. en halv kvadrat- meters tversnit for at lede en saa sterk strøm, om ledningen ikke skulde gaa varm. 0mkring midnat efter Greenwich tid havde i almindelighed strømmene i de undersøgte aar 1899–190O og 1882–83 sin 12 – Finmarkens amt-