Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/191

178 F1NMAm(ENs AMT. største styrke i nærheden af det nordlige Norge, og deres retning var fra nordøst mod sydvest. Fra 1852 har man vidst, at de magnetiske forstyrrelser og nord1ys har noget med hverandre at gjøre. Man er kommet til den overbevisning, at nordlys og magnetiske forstyrrelser er be- skedne ytringer af en vældig og ukjendt kosmisk agens. Man finder hos de magnetiske forstyrrelser samme periode som den bekjendte 11–aarige solflekperiode, og nordlysene har en taa“le1ig god tilsvarende periode. Dannelsen af en svær flek i de midtre partier af Solskiven er ofte ledsaget af voldsomme magnetiske uveir over jorden og af polarlys i usædvanlig mængde til langt ned paa sydlige bre(lder. For at forklare denne Sammenhæng mellem solflekkerne og de nævnte terrestriske fænomener har professor Birkeland i ]896 fremsat den hopothese, at solen foruden lys og varme ogsaa ud- sender saakaldte katodestraaler, og ved eksperimenter har han paavist, at saadanne straaler maatte blive indsuget mod de polare egne paa grund af jordmagnetismen. Det har lykkedes ham ved eksperiment med en model, hvor en kugleformet elektromagnet foresti1lede jorden, at fremstille kunstigt nordlys omkring modellens polare egne. De i magnetisk felt frembragte lysbaand viser en saa slaaende analogi med naturlige nordlysbaand, at man ved at se dem ikke kan være i tvil om, at de to fænomener er paa det nøieste beslægtede Ved disse eksperimenter er det gjort i høi grad sandsyn1igt, at elektriske strømme under jordmagnetismens indflydelse giver an- ledning til lysfænomener ganske analoge med polarlysene. Nordlysene kan optræde som baand, som buer, traade og kroner. Nor-dlysbaand giver indtrykket af et lysbaand, som driver omkring i atmosfæren, almindeligvis bøiet i folder og sløifer. De bestaar af ulige fordelte lysmasser eller af lodret nedhængende straaler, der er presset mod hverandre, og hvis mellemrum er fyldt med lysmasse. Nordlysbuerne staar i nært forhold til baandene. De har til- nærmet formen af en regnbue, der stiger eller synker fra mag- netisk nord eller syd mod Zenit eller fra Zenit Buernes bredde varierer fra buer, som synes ganske smale, til buer, hvor lysmassen optager næsten halvparten af firmamentet. Buerne er oftest skarpt begrændset paa sin undre rand, men uden klar kontur af lysmassen paa oversiden, hvis der da ikke skyder vertikale straaler af denne op mod Zenit. Retningen af buerne er i almindelighed en bestemt, der lidet skiller sig fra at være lodret paa magnetnaalens ret11ing. Under fjerne nordlys-