Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/193

Denne siden er ikke korrekturlest

]80 FINMARKENS AMT. . som de en aften iagttager voldsomt og vildt flammende nordlys, vil de nødig drage ud tilhavs paa fiske den næste dag. Det er meget muligt at dette beror paa en gammel erfaring og har en fornuftig naturhistorisk gr1md. Finnerne tror, at de ved at drille nordlyset, som i deres sprog heder guovsahas, kan faa det til at blive vred, saa at det giver sig til at hoppe livligt op og ned. Drilleformularen gjen- gives her efter S. Tromholt med oversætte1se: Guovsahas viekka, viekka Nordlys løber, løber 1ippaha, 1ippaha; rapfodet rapfodet; vætsjer-oaivve, hammer-hoved, g navar-gaddsa-juølgek naver-skrue-fødder ruona hælmek, grønne kanter, lippaha, lippaha; rapfodet, rapfodet; buoidde, bittasj njalmest, fed bid i munden, gakkobittasj giedhast kagebid i haanden viekka lippaha! løber rapfodet! Veir 0g Vind. Golfstrømmen naar, saaledes som senere omtalt, ogsaa op til Finmarkens kyst og øver sin indflydelse; der bliver da et kystklima og et indlandsklima. Klimatabeller11e viser bedst dette, og de giver ogsaa de bedste midler til sam- menligning mellem Finmarkens klima og de sydligere landsdeles. Imidlertid er disse tabeller lidet skikket til at give et total- indtryk af veirliget, dets omskifte1ighed, vinterstormenes raseri og aarstidernes forskjellighed. Man er i Finmarken stærkt afhængig af natur og klima, og en skildring af aarstiderne og veirliget, forskjellig fra den, ta1lene kan give, turde derfor være paa sin plads. Der er ikke saa særdeles koldt i Finmarken om vinteren ved havet, hvor de fleste folk bor. I Alten, som rigtignok har et særlig gunstigt klima, er det i“ de tre vintermaaneder omtrent saa koldt som paa Hamar. Hvad der gjør klimatet ubehageligt i Finmarken, er den lange mørketid, den ofte kolde sommer, de rasende storme og mange steder den hyppige taage. Ikke sjelden hører man folkêi Finmarken sige: vi har 9 maane(lers vinter og ingen sommer. Hurtige temperaturvekslinger er ikke sjeldne; den klare himmel overdrages hurtig af regnsvangre skyer, eller en tæt, under- tiden næsten Sortblaa taage indhyller alt i et uhyggeligt dæmpet lys. Varme afløses ofte hurtig af koldt veir, og endog ved mi(ltsommertid er man ikke sikker for nattefrost og sne. Som- meren paaskjønnes dobbelt af dem, som har gjennemlevet den lange og mørke vinter, men sommeren er saa kort; den flyr saa hastig; først med juli maaned begynder den; thi sneen i dalene