Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/194

Denne siden er ikke korrekturlest

AARSTIDERNE OG VEIRLIGET. 18l er neppe før bortsmeltet, og i slutningen af august er aarets vege- tation saa langt fremskreden, at høsten maa siges at være indtraadt. Det er ikke saa, at det ikke kan være varmt om sommeren i Finmarken. Man kan til sine tider i slutningen af juni eller ibegynde1sen af juli, naar det er klart, saa solen kan skinne døgnet rundt, iagttage temmelig høie temperaturer, i Karasjok og Sydvaranger op til 3OÓ C. Men dette er ren undtagelse. En- kelte somre kan dog være uventet gode. Geologen von Buch- har skildret en god sommer fra Alten, hvor han var nogle varme sommerdage i juli 1807: «Hvad kunde vel her i denne juli sommermaaned erindre om 7O0 n. br.? Varmere er det hverken i Kristiania eller Upsala i denne ti(l. Den 13de juli steg thermometeret til 21.5Ó R. (26.90 C.), og sæd- vanlig stod det ved middagstid paa 17Ó til 18Ó R. (2l til 22.50 C.), og maanedens middeltemperatur naaede næsten 14Ó R. (l7.5Ó C.), eller var næsten saa høi som i de bedste egne af Sverige og Norge Vistnok kunde kanske den fattige vegetation forraade den nordlige bredde, men det 1idet, som findes her, er af naturen ordnet paa en saa yndig maade, at det næsten synes overflod. Hvor indbydende landlig er ikke Elvebakken ved mundingen af Altenelv! Som en dansk landsby. Nogle Snes huse ligger ved den store strøm midt mellem grønne agre og enge, og rundt om er der høie furuer. Hvor vakker er ikke udsigten fra den bratte aas, langs hvilken furuskogen strækker sig. Elven sees langt borte kommende ud mellem bjergene, slynger sig henover sletten mellem øer, krat og gaarde og strømmer stolt og stor som Mayn langs aasen henimod Elvebakken. Hvor romantisk ligger ikke gaardene i smaa ensomme dale fra skogen henimod elven paa prægtig grønne enge ved smaa bække og sjøer omgivet af or og asp. Og der, hvor der langt borte synes at være skog og vildnis, der er der dog endnu en aabning mellem træerne, hvor atter huse ligger spredt paa engen. Det er ingen død udsigt, men overalt er det yndige forenet med det storslagne. Det kan nok se saa ud for den, som er paa gjennemreise, siger de, som bor her; julimaanedens ynde bliver næsten ganske forvisket ved 9 uafbrudte vintermaaneder. D Der er vel muligt, men hvor mange steder er der vel, som kan sammenligne sin sommer med AltG11S! og hvilken modsætning er der ikke, naar man følger den paa samme breddegrad rundt jorden! Paa Novaia Zemlias sydspids, ved m1mdingen af Jenisei og Kolyma vokser der ikke et træ, ikke engang birk – og naale- træerne er allerede forsvundne paa 67 graders bredde. Endog i det indre af Amerika saa MaCkenZie de sidste furuer forsvinde paa 69 graders bredde, og før han naaede havets bred. Og i Alten staar der ikke sjelden furuer paa 6O fods høide.»