Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/195

182 F1NMAm(ENs .mT. – Som en modsætning til denne skildring kan det erindres, at to mænd (gaardbrugeren Wisløff og Erik Sundstrøm i Øvre Alten) frøs ihjel i Alten paa Bæskadas fjeld nær Gargia fjeldstue under et uveir med sne den 25de juli 1895. De havde fulgt sorenskri- veren med kløvheste over Bæskadas fjeld paa veien til Koutokeino og omkom paa tilbageveien. 0verhovedet kan der være besynderlige klimatiske modsæt- ninger i Finmarken. En af den geografiske opmaalings officerer skriver fra Øks- fjord i 1891: «0m vinteren vil solen ikke gaa op over horiZonten, om sommeren ikke ned under den. Om vinteren kan man have snebare lier, og her er mildere end f. eks. ved Adriaterhavet, hvor havnene frøs i februar dette aar. Om sommeren kan her sne 1ste juli – og ialfald kan man opleve at kjøre med slæde 12te juni gjennem det c11(11111 sydligere liggende Tromsø. Man fyrer i ovnen her i Øksfjord den 24de juli, og i hele vinter havde man ikke havt ydertøi paa. Her skinner solen om for- middagen paa et speilblankt hav, der om eftermiddagen staar i skinnende rok med drivende regntung skodde. Den ene uge er her koldt, de næste 14 dage kan fremvise en tropisk hede med solklare, vidunderlig deilige nætter.» Ved Finmarkens kyst er der som nævnt om vinteren ikke særlig skarp ku1de. Naar 1mdtages de inderste dele af fjordene, er havet aabent ved kysten, og pola1–isen begynder først en 3O–40 mil nordenfor Nordkap; temperaturen er ikke saa lav som mange steder i det sydlige Norge. Derimod er her forfærdelige storme, der ofte fører med sig snemasser og saa det evige mørke. Stor- menes voldsomhed paa de ubeskyttede steder er stor. Paa Vardø, der ligger paa en nøgen klippe i havet og er givet til pris for vindenes leg, er mennesker af stormen slynget ud i havet; paa andre steder er baade løftede op fra vandet og førte lange stykker gjennem luften, huse er kastede ud i havet, kirker er blæste ned. Hvor høie fjelde danner værn imod stor- mene, er man bedre beskyttet mod saadanne hændelser, paa slige steder er menneskenes boliger fortrinsvis opførte. Leopold von .B’ll(’h, der har skildret Altens sommer saa vak- kert, omtaler klimatet paa Maasø som mindre tiltalende: «Hav og himmel, fjeld, taage og regn gaar her i et. Solens straaler bryder næsten aldrig frem gjennem disse skyer og kun i enkelte øieblik ser man over de evig vuggende bølger Mager- øens høie kyst og den besynderlige Stappen klippe henimod Nordkap. De er som aander, som igjen straks forsvinder i taagen. Paa klipperne er der kun nogle fattige urter, ellers ikke noget spor af en busk, intet som erindrer om træer.