Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/197

184 FmMAR1(ENs Amt Temperaturen vedbliver at være lav i Finmarken langt ud over vaaren, men sommeren kan komme meget hurtig i disse egne, naar solens straaler paa klare dage kan virke dag og nat. Det er imidlertid først i slutningen af april og i begyndel- sen af mai, at døgnets midlere temperatur kommer over O“’, og sneen ligger ofte længe. 13de juni 189l reiste præsten i Loppen til Galten og maatte tage ski paa benene nogle hundrede alen fra stranden. I Rognsund sneede det 1ste juli 1891, og fra 7de til l5de juni var det snestorm. I Havøsund var den l2te juni 1903 om morgenen hele landskabet hvidt som ved juletid. Sneen forsvandt vistnok i løbet af dagen. – Nordishavets nærhed gjør sig omtrent til enhver tid gjæl- dende med kjølighed og ikke sjelden raa, taaget luft; det hænder - heldigvis sjeldnere rigtignok – at der ikke bliver nogen egentlig sommer. Det kan ogsaa hænde –- senest i 1867 – at isen paa Storvatn ved Hammerfest, ö meter over havet, endnu i juli lig- ger saa tyk og saa stærk, at den er kjørbar. Fra vaaren 1867 skriver professor Friis: Ude ved hav- kysten og længere nordover saa alt vinterligt ud. I Tromsø havde man langt ud i mai kunnet ake paa kjælke fra mønnin- gen af husene. I Hammerfest maatte man minere bort store sneskav1er, der havde lagt sig truende udover. det fje1d, der hæver sig steilt op lige bag byen. Snemassen kunde Gll(§l’Sî indtræffende tøveir løsne og ødelægge byen. Ned til amtmandens dør gik der 12 trappetrin i sneen. I vinteren 1904–l905 har man to gange maattet skaffe bort sneskavlerne paa fjeldet Sad1en ved Hammerfest, forat de ikke skulde falde ned og skade byen. l Sommeren lader ofte længe vente paa sig. I begyndelsen af juni kan sneen ligge lige ned til strandbredden og isen fast paa indsjøerne. Mange trækfugle er allerede komne, men de finder ingen bar plet undtagen langs stranden, hvor høivandet tager sneen bort. Saa kan der en dag komme nogle varme pust søndenfra, veiret slaar om, og med søndenvinden følger vaar og varme. Sneen smelter og forsvinder hurtig. Større og mindre snefrie pletter kommer frem paa de bedste jorder, snepper, brushaner, heiloer, boltiter Samler sig der i store flokke og holder leg og kamp, og 8 dage efter at der laa sne paa alle marker, kan der staa græs og blomster. Saa hurtig kan forandringen foregaa fra vinter til sommer i hine nordlige trakter; solen er oppe hele natten, og under dette midnatslys falder der ingen hvile eller søvn over vegetationen.