Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/198

AARSTIDERNE OG VEIRLIGET. 185 Naar den virkelige vaar for alvor holder indtog, klæder bir- kene sig i løbet af nogle dage i friskt grønt, og vakre smukke fjeld- blomSter springer hurtig ud. Overgangen er saa pludselig her. Allerede naar det lider ud i den første halvdel af Oktober er døgnets middeltemperatur under O“ i de indre egne af Finmarken I de ydre fjorddistrikter og sundene er veirliget som oftest ubehageligt om høsten. Sneen kommer og gaar og kommer igjen; der er et mørkt, goldt og trøstesløst høstdrag over landskaberne, ingen grønne marker, ingen oplivende skog, kun triste ur- og stenmasser; alt bliver som nyt, naar sneen kommer og lægger sin rene kappe over alle stene, og de skarpe konturer faar blødere form. Ren, frisk vinter er bedre end den triste høstbløte med mulm og mørke. Denne golde kyststrækning med alle de træ- løse øerne udenfor, bliver vakker, naar alt ligger der rent og hvidt og blødt med et svagt rosenskjær fra solen, der svinder vemodig for hver dag til den sidste halvdel af november, da den bliver borte; men de klare vinterdage er ikke mange. Sommetider er der neppe en klar dag i uger. Altid sne og storm og storm og sne, kun sjelden en klar frostdag eller en lun mildveirsdag. I saadan storm er det lige uhyggeligt baade paa fjeld og sjø. Høsten med sine storme og vekslende slud og regnskurer og ligesaa den lange vaar med idelige tilbagefald til vinter virker nedslaaende. “ Det indre Finmarken har en streng vinter. Koutokeino og Karasjok har vinteren i hele dens barskhed; kviksø1vet fryser ikke sjelden, og flere uger i ra(l kan denne skarpe kulde holde sig-. Da luften er stille og fugtigheden ringe, bliver kulden dog mindre følelig end ved den st-ormfulde og fugtige havbred; havet svækker ikke vinterkulden i disse indre egne. Høsten kommer tidligere og vaaren sildigere, men der er høiere sommervarme end den, der i almindelighed raader ved kysten. I)et er i Finmarkens indre, at man iagttager de laveste tem- peraturer i landet: + 51.5O i Karasjok og + 46.50 i Koutokeino; ogsaa i Sydvaranger har man seet kviksølvet fryse, medens den laveste temperatur i fjordene ikke falder under + 30.50, i Vardø + 21.5C. W I det indre af Finmarken er der en kuldepol om vinteren, med middeltemperaturer for december, januar og februar paa 15.5Ó C. i Karasjok, + 14.5Ó i Koutokeino og + 110 i Syd- varanger. Dog kan man sige, at disse temperaturer er forholds- vis høie, naar man sammenligner dem med temperaturen i den sibiriske kuldepol paa samme bredde, hvor middeltemperaturen for samme er + 5OÓ C. Vinterens mørke er langvarigt. I ni uger sees ikke solens straaler. Imidlertid er de almindelige forestillinger om mørket i S