AARSTIDERNE OG VEIRLIGET. l87 udvendig var støbt en ca. 4 cm. høi betonkant. Betonkanten var ubeskadiget, men af gulvet fandtes intet igjen paa tomten. Fyrhuset var fuldstændig knust og ført bort lige til sjøen ca. 50 m. fra fundamentet. Det saa ud til at have været løftet op. Alt var maset smaat. Oljehuset stod 20 m. længere borte og 2 m. høiere end lygtehuset. Det var fæstet til fjeldet med 4 stykker fæstebolte, der var fastspigret til husets stolpevæg med 3 stykker 5 toms skibsspiger. Spigeme var afslidte, saa hovedeme delvis stod igjen. Oljehuset laa ca. 25 m. fra det sted, hvor fæsteboltene stod igjen; det halve af taget og gulvet var borte, men ellers havde det holdt sig værkværdigt helt, naar hensyn tages til det høie fald, som det havde gjort. Vindens hastighed angives at naa op til 1O meter i sekundet paa Finmarkens kyster; om man maalte stadig, vilde man vist- nok faa større tal; i det indre, hvor det hyppig er stille og stormene sjeldne, er hastigheden 2 til 4 m. Ganske usædvanlig store vindhastigheder og et veirligt helt forskjelligt fra dalenes er der paa de store høider i Finmarken. Vinteren 1899–1900, da den norske nordlysekspedition var paa Haldde, var stormene overmaade hyppige og voldsomme paa Haldde særlig i november maaned; det peb og ulede udenfor husvæggen, og ovnen stod og dirrede og holdt støi ustandselig, saa det føltes næsten som en uhygge, naar vindhastigheden engang imellem var under et halvt Snes meter i sekundet Det var 11ord- veststormene, som dengang var de fremherskende. I slutningen af januar blæste det flere døgn itræk, saa man paa den nordlige top vanskelig kunde komme ud af døren. Man blev kastet overende, naar man forsøgte paa at komme ned til provianten og forraadene i et lidet skur et Snes meter fra huset. Ved at krybe gik det dog altid an at komme derned. Vinden blæste da med en hastighed af over 5O m. i sekundet.’ De sidste storme i februar 19O0 var landvinde og ledsagedes af forholdsvis stærk kulde. Thermometeret viste dog ikke over 25 kuldegrader; men alligevel var det trods al fyring ikke muligt at faa det saapas varmt paa observat0riet, at ikke vandet frøs i et par meters afstand fra ovnen. Vinden trængte ind gjennem synlige og usynlige sprækker overalt. Ellers var kulden ikke generende, og det var i det store og hele forholdsvis mildt. Vindhastigheder optil 46–-5O m. og mere i sekundet iagt- toges af den norske nordlysekspedition paa Haldde. Man gjorde da den erfaring, at med 4O m. hastighed kan en mand (med det barometertryk, som svarer til 9OO m.s høide o. h.) saavidt staa paa benene, naar han helder sig imod vinden, men bliver hastig- heden mere end 4O m., saa maa man krybe.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/200
Denne siden er ikke korrekturlest