AABST11)EBNB os VI–:m1.1GET. 205 Nedbørstationer har der været i Finmarken i 1896–1902 paa følgende steder foruden paa de før nævnte hovedstationer: S 8– 3 § G e- 2. en ’§ §‘ au e §e S §“ P ?’‘ mhed. rnsund. ?§’ .CI0 må 0G:: -–N . æ C. -F V–n . M O ɔ-G– oæ G Z–x(þ . G– Vi . G ɔ et . sa .
- ‘–=
I L2U „ m “m;Î.LÎ4„?„;„„„„ “; S–-1 ǫ. Mi U omc1–ccx1 8Ê1e V mi-–fl F F Ǫ1Ǫ Þ–ɔ o O 7 ɔ N S ,Berse1ven ɔËɔË; “B.i7Äi“] s1Ǫ Wl N Og Skjunes V–:9 * m*Î1“Û“ “ “–- «11–- øi O W Mehavn “3Þ–l Û c“ɔC’’=å ɔjm Tanen =C3“3 l 83?=’ V På O O lNø1so mor- -;.;.ln-.n-„– mo 2“2; i møte I31ø -m Hø1de o h 1 m Nedbøren varierer meget fra aar til andet, saa det er først efter en længere række af iagttagelser, at man faar frem det rigtige middeltal. Regnmængden er G mindre i Finmarken end længer syd paa kysten af Nordland og Tromsø amt. Paa Tromsø er nedbørhøiden 1000 mm., paa Gjæsvær noget over 650 mm. For kysten i Fin- marken i det hele kan man regne noget over 600 mm., og saa af- tager regnhøiden indover 1andet. Det sees (pag. 201), at regnhøiden i gjennemsnit aarlig er 669 mm. paa Gjæsvær, 625 mm. paa Vardø, saa aftager den til 438 mm. i Karasjok, 351 mm. i Sydvaranger og 303 mm. i Alten og Koutokeino. Nedbørhøiderne er i det hele sikkerlig for smaa, da det regner og sner meget mere tilfjelds end paa det lave land, hvor sta- tionerne ligger. De tørreste maaneder er februar, marts, april og mai, saa tiltager regnmængden i juni, juli og august, er betydelig i kyst- stationerne i september og Oktober og viser saa nogen aftagen i vintermaanederne. Aar-lige nedbørhøider i 1896–19O‘2. A1ten i Altenelvens nedslagsdistrikt . . . 837 mm. Koutokeino i –»–- . . 357 » Gjæsvær .......... . 729 » Kistrand ........... . (294) » Olderøen i Lakselvens nedslagsdistrikt . . 374 » Børselven i Børselvens – . (402) » Skjaanes ........ . 34O » Mehavn ......... . (792) » Tanen i Tanas nedslagsdistrikt . . 514 » Nøisomhed i –»– . . “ 394 » Karasjok –»– . 4OO » Vardø.. . 731 »
