Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/235

222 “ FlNMARKENS AMT. fører med sig, og som ofte reiser sig uden vind, rimeligvis af de udenfor værende svære storme, der sætter taagen ind mod kysten. Forskjellen mellem ebbe og flod foraarsager i Sydvaranger stærke strømme ved Nordre Leirvaag i Kjøfjorden, ved SteinsI(jær- nes i Korsfjorden og ved Strøm-sbugten i Langfjorden; paa sidst- nævnte sted gaar strømmen som en rivende elv, som man ikke kan forcere med noget fartøi, hvorfor passagen her maa rette sig efter strømtiden. Paa de andre steder kan man, omend med møie, ro strømmen op. Som følge af vandet fra Pasvikelven gaar strømmen i Bøk- fjorden næsten altid ud og skjærer langs Renøens sydside øst- efter. Med indfaldende vand beholder den her fremdeles sin retning, hvorimod den skifter paa modsatte side af reden mel- lem Ropelv og Hælen, hvor den da gaar vestefter. Dersom der ikke er frisk bris, bliver det umuligt for ethvert fartøi paa den aarstid, elven har nogen størrelse, at forsøge paa at beseile Bøkfjorden, da der er masser af dødvand. Rækved Og f1“ø ført af St1’ø111me11. Paa Norges kyster driver ind rækved og store frø og dele af planter, som hører hjemme i varmere lande, og en del af befolkningen bliver paa denne maade forsynet med ved. En del af det tømmer, som driver op, er rester fra de skibe, som er forliste, men der er en del naturprodukter, som havet skyller op, og som er kommet fra sit hjemland uden at være ført paa skibe, som er forliste. Stockfleth skriver i sin dagbog, at kyststrækningen i Kjølle- fjord og en del af Tanen sogn, indtil hen i Vardø sogn, vilde noget nær være ubeboelig paa grund af dens saa godt som totale mangel paa træer og ved, dersom naturen ikke paa anden maade var kommen til hjælp derved, at aarvist bringer Golfstrømmen drivtømmer og rækved flydende ind til disse kyster, hvilken be- nyttes dels til ved og dels til bygningstømmer. Disse stokke er undertiden temmelig tykke og er glatte, uden grene og kvisten-, og uden rødder. Gjennemtrukne af sjøvandet sprager de iilden, naar de brænder. GoljÎ9trømmens eller Atlanterhavsstêrømmens tilstedeværelse vises ved drivved og de planterester, som er kastet ud langt syd og gjenfindes langs Norges nordlige kyst flydende; sydamerikanske store frø findes af og til langs kysten, drivtømmer af sydlige træer bevoksede med sydatlantiske organismer driver i land helt oppe ved Nordkap. Tømmerstokke af pitch pine overgroet med tusender af 1O–lå cm. store langhalse («fugleunger», lepas anati“fera) forekommer. Helt fra Søndmøre og til Magerøen og Varangerfjorden skyl- ler der op drivtømmer. Saaledes forekommer amerikanske træ-