Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/244

HAVET os F.1oBnENE. 281 havnen ved Skarsvaag paa Magerøen. Under indseilingen kan man gaa paa begge sider af øen Store Skikka; men ikke mellem Lille Skikka og Magerøen. Udenfor Store Skikka ligger grunden Skarsvaagboen. En anden indseiling er til havnen ved Kamø, hvor der er anke1–bund imellem denne ø og Magerøen. L(mdhîjendingerne fra Tanahom til den russiske grændse er daar1ige. Den eneste landkjending, som paa denne kyst kan komme i nogen betragtning, er mundingen af Tanajjo1–den og det henimod 1000 fod høie fjeld Tanahorn. Som før anført, er dog Tanafjorden ikke let at kjende. Kysten fra Tanahorn til Var-døerne er forland med undtagelse af de mindre fjorde R12s“flord, Kongsjjord, Baasflord, Sylte;6ord og Persj)ord, hvilke gaar indtil 2 sjømile ind i landet; og da kysten paa hele denne strækning hæver sig til omtrent samme høide og for-toner sig som en ret linje parallel med havfladen, er her ingen kjending at faa, ligesom fortoninger over dette strøg heller ikke vil kunne skaffe nogen veiledning. Det fjeld, som her kunde nævnes, er Tavlen paa den sydøstlige side af Syltefjorden. Det har, ligesom Tanahorn, en kegleformet skikkelse, dog med en mere afrundet top. Østenfor Tanahorn findes en indseiling fra havet til havnen ved Berlevaag. Under indseilingen bør man holde sig temmelig nær til det vestlige land, da der paa den østlige side findes flere skjær, og i det hele taget er meget udgrundt. Paa Svartoxen, ndfor yderste pynt af vestlandet, er sort varde med hvidt kors og tønde. Ind-9eiling til Varangerj)ord. I nærheden af Kiberg ligger ad- skillige skjær og holmer. Fra Kiberg vestover til Kranvikpynten er urent fra land og ud til de udenfor liggende skjær Rundsk;jær, BakkesIc:jær og Storskjær, der maa pasSeres udenom og ei kom- mes for nær. “ Naar man fra Vardø i taaget veir vil søge ind til Varanger- fjord, bør man holde god udkig for forbjerget Skallnes (Gallonjarg), som ved sit flade, langt udspringende nes lettelig kan forveksles med de længer mod sydvest liggende Ekkerøer, hvorved man i Skr-al vind med den hensigt at gaa imellem lille Ekkerø og fast- landet, kan seile sig i land i den mellem Komagnes og Skallnes værende Skallvik. Mellem Kiberg og Skallnes findes ingen havn eller paalidelig ankerplads, og landet her lige til Vadsø er en jevnt opadgaa-ende ski-aaning, aldeles ulig den nordenforværende kyst ved Vardø, som begrændses af steile fjelde. Saavel bugterne som odderne mellem Kiberg og Skallnes har langt udgaaende stengrunder. Langs hele denne kyststrækning findes der ingen havgru11der,