Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/249

236 – FINMARKENS AMT. Den østlige bugt, som kaldes Bugten, kan anløbes af damp- skibe i den vestlige del, men længer øst ud for Alten gaard be- gynder udfyldningerne.W l . Altenfjordens inderste del mod sydvest kaldes Kaajjord, og en arm af denne igjen kaldes Kvænvikm. Den egentlige Kaafjord fortsætter mellem Simanes og Møllenes mod sydvest med en bredde paa noget over 0.5 km. Derpaa spærres den af en moræne, saa at der i den indre del af fjorden danner sig et trangt sund med strøm, og indenfor dette sund ved fjordens indre bassin- formede del ligger Kaafjord kobberværk og Kaafjord kirke. Paa vestsiden i Talvik herred gaar fra Altenfjorden mod vestsydvest en meget lang fjord, som kaldes Langfjorden Denne er omtrent 29 km. lang, paa det bredeste 2.4 km. og paa det smaleste O.7 km. bred. Den gaar ind til Alteidet, over hvilket der er kjørbar vei over til Tromsø amt. Langfjorden har i sin ytre del paa nordsiden et par bugter eller fjorde, Indre Kaaven og Ytre Kaaven. Med Kvalsund herred paa sydvestsiden og Maasø herred paa den nordøstre side gaar ind mod sydøst i en længde af 15 km. Re“fsbotn med temmelig betydelig bredde, op til 4 km. Den har paa østsiden en sidefjord, som heder Lille[jord, og nordlig for Refsbotns ytre del ligger en større bugt, Slotten. I Maasø herred, østlig for Bustadsund, gaar mod sydøst ind Snej)ord, ca. 1O km. Den har en sidefjord mod øst, som heder Bagjjord, og nordlig for denne ligger en vik, Sælviken. Myrj)ox-d heder en liden fjord, som gaar ind i Maasø herred søndenfor Havøsundet. Eitex(fjord kaldes en fjord, som gaar ind mod syd ved Havø- sunds østlige del; saa følger længer øst en vid, aaben havbugt, som kaldes Ku(flord; østligere følger Ryggeflord, henimod 7 km. lang med retning mod sydvest Kobþord kaldes den betydelige fjord, som vestlig for Magerø- sunde vestlige indløb med en længde af 15 km. gaar ind i Maasø herreds fastland mod sydøst. Fjorde paa øerne. Øerne paa Vestfinmarkens kyst er alle gjennemsat af fjerde og bugter, og det turde falde bekvemt særskilt at omtale disse, hvorved oversigten i nogen grad lettes. Fjorde paa Sørøen: “ Sørøsun(let kaldes s1mdet mellem Sørøen i nord og Stjerne og Seiland i syd og sydøst. Det er paa det bredeste længst vest 15 km., aftager til ca. 12 km. overfor Stjernøens nordside, længere øst mod Seiland er det 7 km. Den vestre del af sundet er ren, uden boer og skjær; ogsaa den østre del af Sørøsund er fuldkommen ren, naar far- vandet omkring Vatnholmen undtages. Paa nordsiden af s1mdet