Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/256

HAvET oe F.1oR1)EN1:–:. 243 Østlig for Nerdkyn i Tanen herred er fjerde fra vest til øst: Makjeljjerd, Kobbevaag, fjorden ind til Mehavn, Nor-dmandset, Skitten.flm-d og Steinvaag-Sandjjord. Skittenjjord og Steinvaag-Sandflord er henholdsvis ca. 3.5 km. eg 5 km. lange. –Der er ingen gode havnepladse. “ ‘Sletnesodden paa Steinvaag-Sandfjordens østside er temmelig flad og slet. Udenfor odden er der grundt. Ca. 0.5 km. i nord ligger Tør-boerne, der ved lavvand viser sig som smaaskjær; paa det vestligste er reist en sort baake, paa østligste en jernstang. Paa østre Odde af Sletnesoddens fastland er en baake med arm syd. Paa Sletnes er nu bygget et fyr, Sletnes .fyr. De her nævnte fjerde har retning mod nord ud mod havet. Søndenfor Gamvik ligger Gunnarsj)orden, der har retning med vest. Sydligere følger Risflor(l eg Køifford, som har retning mod sydsydvest, er temmelig bred ved mundingen; her er nogle øer, hveriblandt Køiøen er den største Fjorden er bred ved mundingen, men smalner efterhaanden af indover. Tana-fjorden gaar som et bredt gab ind fra Nordishavet i sydsydvestlig retning mellem 0mgangsneset i vest eg Tanahorn i øst. Bredden fra Broneset nord for Finkongkjeilen og til Tana- hem paa østsiden er 12 km. Det er en bred og ren fjord, 70 km. lang, regnet fra 0mgangsneset til bunden af Vestertana. Bredden holder sig i den nordlige del til 11 a 12 km. Længere inde er den noget smalere. Dybden er midtfjerds nordvest for Tanahorn ca. 26O m., mellem Digermulen og Geadgadedden ca. 220 m. Kysterne er for det meste steile. Omtrent 2 mil søndenfor Omgang er der ankerbund i de to mindre fjerde Ska)flord og HuWord, som fra Tanafjord stikker sig ind mod nordvest. For indgaaende fartøier kan disse to fjerde være tilflugtssteder i stærk sydøstlig vind, ligesom der ogsaa kan ankres her for strøm og stille; i stærk vestlig vind bør man ikke engang forsøge paa at komme herind, da det stærke faldveir fra de høie fjelde giver ustadige og feranderlige vindkast, som næsten gjør det umuligt at krydse sig op. I Skarfjord er ankerpladsen i bunden af fjerden, der har sandgrund med 8 favne vand. I Hu1fjerd ankres saavel i fjerdbunden som under det nordlige land i læ af en liden lav græsbevokset odde. Paa begge disse steder er der 4–-8 favne vand med sandbund. I den inderste del fergrener fjorden sig i flere mindre fjorde, nemlig Vesterfana, Tarmjîjorden, Smalj)orden eg Store Leirpollen, den sidste paa østsiden af Tanas munding og stærkt udgrund. Tanafjorden har mange sidefjerde, hvoraf etpar er noksaa betydelige I fjerdens nordligste del gaar ind den lille nøgne fjord, som kaldes Finkongkjeilen, saa følger sydligere Dyflord, 4 km. lang,