Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/257

Denne siden er ikke korrekturlest

244 FINMARKENS AMT. . Skav;6ord, 2 km. lang, Huljjord eller Raj3ord, ca. 5 km. lang, hvilke fjorde gaar ind mod nordvest. Nordlig for Digermulen gaar ind fra Tanafjorden Hopsflorden mod vestnordvest og Lang-fjorden mod vestsydvest. Hops-fjorden er omtrent 17 km. lang., bredden er i mun- dingen mellem Segelneset i nord og Langfjordneset i syd ca. 6 km. Fjorden smalner efterhaanden indover og er ved Hopseidet, et smalt eid, der skiller Hopsfjorden fra Eidsfjorden, ganske smal. Dyb- den er midtfjords syd for Ytre Hop ca. 130 m. og sydvest for Iversfjord ca. 2O0 m. Kysterne er steile, især paa fjordens syd- side, hvor tillige fjeldene er høiest – vel 3O0 m. Paa fjo1–dens nordside skjærer Iversjjord ind i landet. Paa sydsiden gaar ind mod sydvest Store Skoflord, 5 km. lang, og Lille Skoflord, 2.5 km. lang. I Hopsfjord er havne ved Ytre og Indre Hop. Ved bunden af Hopsfjord ved Hopseidet er god og sikker havn. I Hopsfjord løber strømmen til enkelte tider meget stærk, men uregelmæssig. Den er for det meste afhængig af de ihavet herskende vinde. For at slippe den lange og udsatte reise nordom Nordkyn har det været paa tale at ennemskjære Hopseidet med en kanal. En Vanskelighed ved gjennemskjæ1–ingen siges at være den, at vandstanden paa begge sider af eidet ikke er ens, hvorved der i kanaIen vilde blive en meget stærk strøm. Langflorden, der fra Tanafjorden stikker i sydvestlig retning mellem Digermulen og Langfjordneset, er ca. 24 km. lang. Bred- den mellem de nævnte nes er ca. 5 km. De første 14 km. har fjorden derefter en bredde af omtrent 3.5–4 km. Senere smalner den af og er ved bunden 1–1.5 km. bred. Fjorden er omgiven af steile, høie fjelde, 3–40O m. – Fjorden er et farligt farvand paa grund af de stærke fald- vinde fra fjeldene – især i søndenvind og fra det høie forbjerg Digermulen. Nordenvind sætter adskillig tungsjø ind gjennem fjorden, der gjør det vanskeligt at lande paa sydøstsiden selv med baad; her er heller ingen havne. Tanafjo1–dens vestside fra Digermulen og sydover er temmelig jevn uden bugter og vaager. Fjeldene falder her – især i den nordre del – steilt ned mod fjorden. Selv i stille veir er det som oftest vanskeligt at lande paa denne kyst, hvor der er tungsjø og drag-sug til alle tider. Ved paalandsvind er det umuligt. Baadhavn findes kun ved Vames, Stappoeng (Stappogiedde) og Larsholmen (Lassesuolo). I)en sydvestligste del af Tanafjord benævnes Vestertana. I de inderste 6 km. er denne ganske smal, fra 1.5 til O.6 km.