Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/261

Denne siden er ikke korrekturlest

248 FINMARKENS AMT. kun 1 km. bred,“ men udvider sig længer inde til 2 km. Fjor- dens længde er 10 km. Paa vestsiden af Skogerøen gaar Møflorden og dens fortsættelse Neiden-fjorden mod syd, og paa østsiden af Skogerøen gaar Bøkj)ord i samme retning. Disse to fjerde staar i forbindelse ved Kors- j)orden, der fra Bøkfjorden gaar 10 km. mod sydvest og derpaa 7 km. mod vest over til Neidenfjorden. Kjøfjorden er 18 km. lang, men ikke bred, paa det smaleste neppe 0.2 km., men 1 til 2 km. længer mod nord og syd; den fortsætter i Neidenfjorden, som 2 km. bred gaar 8 km. mod sydsydvest, og denne fortsæt- ter atter i samme retning i .Zl[unkflorden, 7 km. lang. Den sam- lede længde af Kjøfjord, Neidenfjord og Munkfjord bliver saa- ledes 32 km. Under indseilingen til Kjøfjorden bør man holde sig vel fri af den ved fjordmundingen liggende Kjøø, der udenfor den 11ord- lige Odde har en grund. Igjennem Kjøfjorden og Korsfjorden passerer man søndenom Skogerøen til Bøkfjorden Kjøfjorden er iøvrigt fuldkommen ren; omtrent 15 km. fra Kjø-øen bliver fjorden meget smal og benævnes her Strøm-men; straks syd for denne findes under det vestlige land en meget god havn. Naar strømmen er imod, kan farvandet her kun pas- seres i frisk kuling. Omtrent en sjømil fra fjordbunden er Neidenelvs ud1øb. Ved mundingen og tvers ud for denne i lang afstand fra land har elven opdynget meget store sandbanker, der falder tørre under ebben. I mundingen af Bøkfjord ligger IØelmesøen og længer inde i fjorden Renøen, skilt fra fastlandet ved Renøsund. Bøkfjorden fort- sætter med sydlig retning ind mod Sydvaranger kirke og videre til Elvenes, hvor Pasvikelven munder ind. Dens længde er 23 km. Fjorden er grund, hvor Pasvikelven munder ud; ved lav- vande dukker der op rev af sten; nogle af disse rev strækker sig langs efter landet og afdæmmer langstrakte smaalaguner. Ved Kirkenes eller ved Sydvaranger kirke har Bøkfjord en sidefjord, L(mgj)ord, der er O.5 km. bred, og gaar mod sydvest; ca. 6 km. fra mundingen sammenknibes den til en trang strøm, Langj)“ordstrømmen, hvor der er et godt stenkast mellem bredderne; samtidig er der grundt. Derved bliver der en voldsom tidevands- strøm paa dette sted, hvilken gaar som en foss ind eller ud og er en hindring for dampskibsfart paa denne fjord. Strømmen kan passeres af baade paa indtil en fembørings større1se, naar man har strømmen med sig og er kjendt, saa man undgaar de farlige stene i løbet. Langfjorden udvider sig atter til O.5 km. og fortsætter saa