I 1833 offentliggjorde direktøren for Wiens observatorium, C. L. Littrow, en beretning, hvorefter der i Hells iagttagelser var foretaget rettelser af vigtige tal, men urigtigheden af den mistanke, der næredes til Hell, blev ved en nøiere undersøgelse i 1883 paavist af den engelske astronom Simon Newcomb.
Allerede pater Hell omtaler i 1769 havets aftagen ved kysten af Finmarken.
Hell har bestemt flere norske steders geografiske bredde, og hans bestemmelser synes at have været meget nøiagtige. Han fandt, at hans observatorium i Vardø laa paa 70° 22ʹ 35ʺ n. br. og 28° 46ʹ 30ʺ øst for Paris. Efter de nye rektangelkarter ligger Vardøhus fæstning paa 70° 22ʹ 19ʺ og 28° 45ʹ 53ʺ.
Sainovics’ dagbog, som indeholder en beskrivelse af reisen fra Wien til Vardø og tilbage igjen, er flere hundrede foliosider og er skrevet paa latin og senere fundet mellem pater Hells efterladte manuskripter i rigsarkivet i Wien. Den indeholder en hel del smaatterier, f. eks. om hvordan Hell og Sainovics var paaklædt i selskaberne, beskrivelse over disse og de tilstedeværende gjæster, maden o. s. v.
Om Hells reise er der en beretning af C. L. Littrow:
P. Hell: Reise nach Wardoe hei Lappland und seine Beobachtung des Venus-Durchganges im Jahre 1769. Aus den anfgefundenen Tagebüchern geschöpft und mit Erläuterungen begleitet von Carl Ludvig Littrow. Wien 1835.
Første afdeling er fragment af P. Hells astronomiske dagbog. Anden afdeling er Sainovics’ dagbog: P. Johann Sainovics: Tagebuch der Reise von Wien nach Wardoe und zurück.
Hells ledsager Sainovics var født i Ofen 1733; i en alder af 15 aar blev han optaget i jesuiterordenen og var fra 1766 observator i Tyrnau. Som født ungarer lagde han mærke til det nære slægtskab mellem finnernes og ungarernes sprog og har i et lærd arbeide paavist det nære slægtskab mellem disse to sprog.
Hans Hammond, født 24de september 1734, var søn af sognepræst til Meldalen Thomas Hammond, blev 1760 hospitalspræst i Trondhjem, senere var han præst i Drammen, præst for den danske lutherske menighed i London og 1782 sognepræst i Rakkestad. Han døde i 1792. Han har skrevet: «Den nordiske Missions Historie i Nordlandene og Finmarken til Lappers og Finners Omvendelse». Kjøbenhavn 1787.
Hans Dahl, født i Bergen, blev præst i Kautokeino i 1755, i 1759 i Rødøen, i 1767 i Alstahaug, fik i 1782 titel af professor; i 1784 blev han præst i Skogn og døde i 1803.
I Topografisk journal, bind I, hefte 3, har han skrevet: «Chorographi over Gaudakejno Sognekald i Vestfinmarken».
Carl Pontoppidan, søn af biskop Erich Pontoppidan, blev født
