i Bergen 1748. Han blev i 1781 administrerende direktør for den ved sammenslutning af flere handelsselskaber oprettede kgl. grønlandske, islandske, finmarkske og færøiske handel, som imidlertid ophævedes i 1788.
Af hans skrifter er af betydning for Finmarken: «Det finmarkske Magazins Samlingen (1790).
Ludvig Filip, hertug af Orleans, fra 1830—48 konge i Frankrige, født 6te Oktober 1773, død 26de august 1850, var landflygtig i 21 aar; han reiste i Finmarken i 1795 og tilbage over Finland og til Stockholm. Nogen beretning om reisen fra hans haand er der ikke, men der har om hans navn dannet sig adskillige sagn.
I begyndelsen af april maaned 1795 kom Ludvig Filip til Kjøbenhavn.
Fra Kjøbenhavn gik hans reise over Helsingør til Helsingborg, hvorfra den over Halmstad, Falkenberg, Kungsbacka og Gøteborg fortsattes opover til Venern. Her slog han ind paa veien til Norge og kom over Fredrikshald, Fredrikstad og Moss frem til Kristiania.
Fra Kristiania gik reisen videre gjennem Gudbrandsdalen over Dovrefjeld til Trondhjem, hvor han tog ind hos enkemadam Holmberg ved Ravnkloa.
Fra Trondhjem fik hertugen, hvis incognito strengt overholdtes, anbefalingsbreve med til forskjellige familier i Namdalen, Nordland og Finmarken, hvilke familier tildels var udvandrede fra Trondhjem til de nye byanlæg paa Hundholmen (det senere Bodø), Tromsø, Vardø og Hammerfest.
Biskopen skriver i et anbefalingsbrev for ham og hans ledsager til sognepræsten ved Altenfjorden: «Der kommer to reisende schweizere, en hr. Frohberg og en hr. Müller. Det er oplyste, vittige, sædelige mænd, taler tysk.» Hr. Müller var Ludvig Filip, Frohberg var en tysk oversættelse af ledsagerens navn, grev de Montjoye.
Reisen foregik paa en nordlandsjægt kysten nordefter med afstikkere til forskjellige kanter, hvor der var noget seværdigt at iagttage. Saaledes var han kommen for at undersøge strømsætningerne i malstrømmene udenfor Salten og Moskenes. Torghatten blev ikke glemt. Han kom frem til Nordkap, hvorpaa han igjen tiltraadte reisen sydefter.
I Alten, hvor en islandsk faktor ved navn Holm, der var anbefalet af stiftamtmand Fjeldsted, sluttede sig til de fremmede som tolk, gjorde de bekjendtskab med fjeldfinner, med hvem hertugen skal have vandret i nogen tid.
Da Ludvig Filip var blevet konge, sendte han i 1838, 1839 og 1840 en videnskabelig ekspedition til de arktiske egne, som
