Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/303

29O F1NMAm(EKs AMT. Farten nedover den rolige og stille elv her i det nedre løb, hvo( der næsten ikke opdages strøm i vandet, er temmelig ens- form1g og trættende. Bredderne er paa begge sider bevoksede med skog, af og til afbrudt af en opryddet plads, men jo længere nordover, desto tarveligere bliver vegetationen. De høie, bratte skrænter nedover til Polmak er kun be- voksede med liden, forkrøblet og for størstedelen tynd birkeskog, der paa mange steder er opbrændt og ødelagt. E1vens bredder danner paa den lange strækning en mang- foldighed af vekselvis paa begge sider udskydende flade, sa-ndede nes og odder uden mindste afveksling, idet man under hele farten blot ser fra den ene Odde til den anden. Tana løber som omtalt i nordlig retning fra sammenløbet med Karasjokka, men bøier saa noget mod nordøst og optager i -Karasjok fra vest Val1;jokka og længere mod nordøst Lee-ojokka. Fra øst eller i Utsjok optager den paa denne strækning mange smaa bække og den forholdsvis betylige elv Weið“ilðokka. Fra sammen1øbet med Levojokka bøier den i østlig retning. Om Tana som grændseelv og dens smaaøer kan oplyses: Nedenfor det lille finlandske kapel 0utakoski, som ligger der, hvor en bielv kaldet Tschulluveijokka falder i Tana, er der i elven en mængde sandbanker, hvis størrelse og undertiden endogsaa sted ofte forandres under oversvømmelse. Alle disse banker er paa grændsekartet af 1896 afsat saaledes, som kommissæreme har fundet dem ved revisionen. Grændsen er afsat saaledes, at man let kan adskille de banker, som hører til Norge, fra dem, som hører til Finland. Der er en del faste øer i Tana, som ikke i mærkbar grad forandres ved oversvømmelser. Den første af dem, naar man følger elven opover mod strømmen, er omtrent 11 km. fra Levo- jokkas munding eller 2 km. fra en finlandsk landsby, Paatu§. Denne ø, Sparresuolo, er omtrent 1.5 km. lang og hører til Norge. 11 km. længere oppe mellem mundingerne paa to bileve, NuvWs- .jokka og NiUokka, som har sine kilder paa den finlandske side, er der 5 øer, hvoraf den største, Dalvadas.s“aolo (T]jáhppaansuolo), er 1 km. lang, medens de andre er meget smaa; alle disse øer hører til Finland. 3.5 km. fra den nævnte Niljokka, som falder ud i Tana, idet den gaar igjennem en finlandsk gaard, Dalvadas, er der en liden ø, som ligger ved et forbjerg, der kaldes Javrrebanjarg, paa den norske side af grændsen. Dernæst snor grændselinjen i Tana sig mellem talrige sandøer ligetil mundingen af bielven Valijokka, som falder i Tana fra den norske side, 13 km. fra Niljokka eller omtrent 40 km. fra Levojokka. 9 km. fra Niljokka og 4 km. fra Valijokka, idet denne sidste afstand er regnet i strømmens