Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/305

292 FINMARKENS AMT. den østligste, den ca. 110O m. høie Rastegaissa, sees fra Tana i nordvestlig retning op gjennem Levojokkas dalføre. Tana bliver, efter at have været grændseelv mellem Karasjok og Utsjok, fra Levojokka grændseelv mellem Polmak og Utsjok og fortsætter i østlig og nordøst1ig retning til Foshovedholmen (Gævnjesoaivvesuolo), derfra atter i hovedsagelig østlig retning. Elven har hidtil flydt stille og rolig mellem sine bredder, afbrudt af enkelte stryk. Storfossen, det betydeligste stryk i Tana, har et fald af om- trent 7 m., uregelmæssig fordelt paa en længde af lidt over 1 l(m. Stryket er opfyldt med sten og ur. Storfossen (Garraguoikka, Stuoraguoikka) er et ca. 1000 m. langt og 60 a 12O m. bredt stryk med 1: 125 re1ativt fald paa de nederste 9O0 m. Dette stryk er opfyldt med store stene, og elvebredden fra almindeligt sommervand og op til flom er en eneste storstenet ur. Over grændsen for flom er bredderne steile, skogbevoksede bakker, der paa finlandsk side paa flere steder staar i brud. Vandstandsvariationen i stryket kan naa op til 6–7 m. Der er mellem 1880 og l89O foretaget arbeider i Storfossen for at lette færdselen, saa Tana hele veien kunde befares med baade, men flommen ødelagde arbeidet. Ovenfor Storfossen er sandbanker. Naar undtages Storfossen, hvori der er stenblokke og klippe- blokke, bestaar elvebunden for det meste af løs, fin sand, som elven fører med sig. Naar vandet efter flomtiden aftager, af- sætter sanden sig som sandbanker. Man kan trække baaden opover Storfossen og lade den gaa med strømmen nedover; men det sidste er jo forbundet med nogen fare, og man maa være forsigtig og nøie kjendt baade ved farten opover og nedover, som før berørt. Paa den del af Tana, som ligger mellem Brandstranden og Baatengen, er bredden omtrent uforandret til enhver aarstid, gjen- 11emsnit1ig ca. 30O m., og dybden varierer fra 2 a 3 indtil 5 m. Fra Baatengen til Storfossen er bredden meget forskjellig, eftersom vandmassen er stor eller liden. I flomtiden oversvømmes nemlig de store sandbanker, og den største bredde er da indtil ca. 80O m., medens elvens bredde om sommeren, naar sandbankerne ligger tørre, kun er 2OO til 300 m. Fra Storfossen gaar Tana fremdeles i østlig retning, men ved røs nr. 343, Skoarrojokka eller Skarelven røs, gaar den helt ind i Norge i Polmak herred, optager her fra syd Polmakelv, hvor- efter den bøier nordlig og gaar ind i Tanen herred ved Seida. Elven har ved Polmak udvidet sig til en betydelig bredde. Skraaningerne er paa begge sider bevoksede med birk og lidt