Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/332

„ vAsI)RAG. 3 19 bog fremkaldte forvirring i navnene har man nu den besynder- lighed, at de norske indvandrere i Pasviktrakten kalder fossen og indsjøen med et kvænsk navn, som selve kvænerne paa de kanter ikke kjendes ved. Under det lave, men brede fald danner elven først et uhyre stort og temmelig rundt bassin, men iler saa igjen afsted i et skummende løb nedover til næste indsjø. Helt nede paa denne kan man ikke længer se noget til bassinet oppe under det første fossefald. Naar man derfor efter en hurtig fart nedover vender sig om og ser tilbage, ser det ud, som fossen pludselig var bleven forlænget til et sammenhængende løb fra indsjø til indsjø. Sætter en baad over bassinet, medens en mand staar i baaden og fisker, saa kan man nedenfor næste indsjø hverken se baaden eller rors- karlen, men alene fiskeren, der staar opret i baaden. Det ser da ud, som om fiskeren gik omkring og fiskede midt i fossens hvid- skummende bølger. Denne foss ansees for den vakreste af alle Pasvikelvens fosser. Der er mange smaa skogklædte holmer midt i faldet. Ved fossen har forstvæsenet en liden stue. Ovenfor denne foss, som har faaet det feilagtige navn Män- nikköfoss, følger en større indsjø, som rektangelkartet kalder Blæse- valn (Bossojavrre). Distriktslæge A. B. Wessel kalder det Langvatn (kvænsk: Pitkäjärvi, skoltelappisk: Bosjavrre), men professor Friis benævner det efter fossen Männikköjärvi, Furuskogsjøen, et navn, som han mener den nok kunde fortjene, da dens bredder rundt om er tæt bevoksede med vakker furuskog. Vandet er lO til 11 km. langt. Birk er blandet i skogen, men furuen begynder nu at blive mere fremtrædende i landskabet Ovenfor Blæsevatn er der flere stryk at passere. Elven kommer ud paa Vandets vestside, og her er Kobbefossen .(kvænsk: Vetokoski, ɔ: Drage- eller Trækkefossen). Nedover denne foss kan man gaa med baad. Ovenfor følger snart et lidet vakkert vand, Hasetjern (kvænsk: Kattalompalo, skoltefinsk: Gaddeluobbal). Paa den russiske side er et skog-klædt nes, der ibaggrunden langsomt hæver sig op til den høieste fjeldtop i Pasvikdalen, Galggooaivve (norsk: I(3ærringhoved), hvis nøgne, ko1lede top maaske naar en høide af nær 400 m. Mellem Hasetjernet og den høiere liggende store indsjø Vaggatem er der 5 stryk efter hverandre, gjennem hvilke baaden dels roes dels stages frem. Paa hele denne strækning er elven smal med 1ave, stenede bredder og gaar i talrige kroker og sving. De 5 stryk benævnes paa kvænsk saaledes: Karhukoski (Bjørne- fossen), Hukkakoski (Ulvefossen), Ärinäkoski, Vääräkoski (Vrangfoss) og endelig Vauatusniva (Vaggatemstryk, paa finsk VaggetesguOikka).