Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/333

Denne siden er ikke korrekturlest

32O F1NMAm(ENs Au-r. Jordbunden er her paafaldende fattig, blot et tyndt lag af mos dækker den stenede skogbund. Den ø, som ligger nedenfor Vaggetesguoikka i Pasvikelven, tilhører efter kar-terne fra 1825 Rusland, skjønt den dybeste del af elven ligger paa den –russiske side. Ovenfor de 5 stryk følger den store Vaggatemsjø, som har mange bugter, nes og talrige skogbevoksede smaaøer og er den mest maleriske af alle de indsjøer, Pasvikelven gjennemløber. Smaa øer ligger i en række langs efter sjøens midtlinje. Nakholmen (paa skoltefinsk Savesuæla) er den sydligste og største, paa nord- siden er den temmelig høi med udsigt over vandet. Denne ø tilhører Rusland. I Vaggatem skal være ca. 2O øer og holmer, af hvilke de fleste tilhører Rusland. Paa den russiske side er vakre fjelde, hvis toppe er skogbare; det ene er det før nævnte Galggooaivve, hvis brede fod naar helt frem til sjøens bred, det andet er Goaskemoaivve, der hæver sig længer inde i landet. Paa norsk side sees et lavt, skogbevokset fjeldparti, kaldet Da1Zasoaivve (Lyng- klumpen), med enkelte lidet fremtrædende nøgne toppe. Fra Galggooaivve er udsigt over størstedelen af Pasviks dal- føre, og i godt veir skal man langt i sydvest kunne se et glimt af Enaresjøen. – Vaggatemvatn er 13 km. langt og har desuden store bugter, der er som selvstændige indsjøer; saaledes gaar i sydlig retning en stor bugt af Vaggatemvatn, hvilken kaldes Ruskejam-re, og vestenfor den en anden bugt eller vand, der ender i ]]jærebugten (Darm)eluokta). Ovenfor Vaggatemvatn har vasdraget et stryk, kartets Grave- foss (Jordeguoikka), af A. B. Wessel benævnt Jordanfoss (kvænsk: Jordankoski, skoltefinsk: Jordeguøsk); gjennem dette stryk trækkes baaden atter ind i elven, der lidt efter lidt udvider sig til det store Rensvatn (Buccejavrre, kartets Bocjavrre, af Wessel benævnt Botsjavrre, kvænsk: Höyhenjärvi = Fjærvatn). Skogen bestaar her næsten udelukkende af furu, der her er tættere og naar større dimensioner; særlig er skogen paa det store i Vaggatemsjøen udskydende Kjærringnes (Galggonjargga) frodig og vakker. I den sydlige ende indsnevres atter Bocjavrre, der er ca. 7 km. lang, til et elveløb, opfyldt af en mængde flade øer. Snart følger Hestc-foss (kvænsk: Hevosenkoski, skoltefinsk: Hævasguösk), som er det længste og vanskeligste stryk at trække og stage baaden gjennem. Herfra bliver bredderne mere sandige, som middelshøie sandmæler. Søndenfor Bocjavrre er der ikke flere indsjøer at passere. Ovenfor Hestefoss ligger et par kvænske bopladse paa russisk side. Ovenfor Hestefoss, der har navn af det tunge arbeide, den