Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/350

JoBnBHUG. 337 i Finmarken uden at forstaa norsk, og Staten styrkede det frem- mede element ved at.opretholde de fremmede sprog omtrent som jevnbyrdige med det norske baade i retssal og i kirke og skole. Det hændte paa sine steder-, at indvandrede kvæner nedsatte sig omkring et norsk nybygge i saa stort antal, at de kvalte den norske nationalitet paa stedet, og de norske kolonister helt gik op i den kvænske befolkning og antog deres sprog og levevis. Den store indvandring af kvæner i Østfinmarken begyndte ogsaa langt senere end bestemmelsen om bopladses udvisning af 1775, om end enkelte kvæner bosatte sig i Alten ca. 1708. Heller ikke reglementet af 2den juli 1864 tænkte paa na- tionaliteten ved Salget af jord. - Man søgte at frede skogen og at hindre jordens udstykning i smaa1apper; men da alle de udviste eiendomme skulde sælges ved offentlig auktion, var det umuligt at tage hensyn til nationaliteten. Reglementet af 1876 affattedes, uden at selve loven af 1863 kom under revision. Det nye reglement havde en bestemmelse om, at hvor det af hensyn til Skolevæsenet var af interesse at hindre sprogblanding, skulde kjøberen have amtmandens sam- tykke til erhvervelsen af jorden. Denne bestemmelse blev dog ikke længe staaende ved magt. Den var neppe lovmedholdelig, da loven af 1863 fastsatte, at al jord i Finmarken skulde af- hændes ved offentlig auktion. Efter dette standsede styrelsen i 1879 alt jordsalgi de dele af Finmarken, særlig i de østlige grændsedistrikter, hvor nationalitetsspørgsmaalet voldte vanskelig- heder, og ophævede derhos ovennævnte reglementsbestemmelse i den øvrige del af Finmarken. W Ved kongelig resolution af 4de august l879 bestemtes, at salg af Statens jord skulde stilles i bero i Jakobselvens dalføre, i strøgene mellem Elvenes og Jarfjord, samt mellem bunden af Bøgfjord og Pasvikelven paa den ene side og Langfjorden og Langfjordvatn paa den anden, alt i Sydvaranger herred; videre af Tanen herred den del af dalføret, som ligger mellem Seida og Guldholmen, og endelig af Næsseby herred strækningeu nordenfor Varangerfjorden, som gjeunemskjæres af den nye vei mellem Seida og Vadsø. l Lov af 21de april l888 om norsk statsborgerret bestemmer, at uden tilladelse af kongen kan fast eiendom her i riget ikke erhverves af andre end norske eller svenske statsborgere. Det samme gjælder om brugsret over grund. Undtagelse af denne bestemmelse kan dog fastsættes af kon- gen, for leie og andre brugsrettigheder for en tid af høist lO aar. - Ved kongelig resolution af 9de november l889 bestemtes, at i. Finmarkens amt ikke uden særskilt tilladelse noget slags brugs- 22 – Finmarkens amt