Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/353

34O FINMARKENS AM“r. Ved denne lov faar administrationen saaledes adgang til at regulere bebygningen efter nationalitet og sprog; der kan lægges en plan for Salget og udnyttelse af jorden, og endelig kan man forsøge at opnaa, at jorden virkelig dyrkes, og at skogene ikke lider skade. I flere fiskevær er grændserne mellem Statens grund og de tilstødende eiendomme usikre og forviklede; for at ordne dette er nedsat en dømmende kommission. Antal j01’dbl’I1gc I Finmarken var der, som ovenfor omtalt, før reskript af 27de mai 1775 ingen grundeiendom, og følgelig ingen skyldsætning. Efter nævnte reskript skulde de udviste bopladse ansættes til en aarlig afgift af det antal kjør og faar-, som aaret rundt kunde fødes paa eiendommen. l ko, skyldko, var lig 8 faar, skyldfaar, og antoges tidligere at svare til Vi skylddaler. Denne afgift ophævedes imidlertid (skattelov af l7de Oktober 1833 og skattekundgjørelse af ]7de Oktober 1839), dog bruges fremdeles skyldbenævnelsen kjør og faar i Fiumarken, men der hviler ingen afgift paa denne matrikul. “ Inddelingen af jordbrug eller brug i Finmarken er derfor mindre fuldstændig end i rigets dele længere syd og den foregaar efter andre regler. Fra bestemmelse i lov 17de august 1818 om en ny matrikul over grundeiendommes skatteskyl(l paa landet undtoges Fin- marken. Ligesaa undtoges A1ten, IêIammerfest, Ta11en samt Varanger fogderier fra bestemmelsen i lov af 6te juni 1863 om den revi- sion af matriku1en, hvorefter rigets matrikulskyld omsattes i skyldmark. A Finmarkens amt har saaledes været undtaget fra alle for- andringer i matrikulskylden og har beholdt sin skatteskyld i kjør og faar. Ved bestemmelser om udvisning af bopladse opstod det, som i Finmarken kaldes matrikulerede brug. Udvisning foregik tid- ligere, som berørt, paa den maade, at den, der vilde begjære sig bosted udvist af Statens jord, gik til vedkommende lensmand og forlangte denne jord udvist og sky1dlagt og salgssummen bestemt Blev saadan jord i 3 aar liggende øde, faldt den tilbage til staten. Vilde vedkommende, som havde faaet jorden I1(îVi8tɔ forlade den- fik han udvist et andet sted, om han begjærede det. Paa denne maade blev endel eiendomme eller skyldlagte brug liggende ubeboet, og man er i tvil, om disse skyldlagte brug eies af nogen eller af hvem de eies. – Der kan ogsaa være tvil, om ikke det samme brug har flere