Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/357

344 FINMARI(ENS AMT. Efter lensmændenes opgaver skulde der i Finmarkens amt være et samlet antal af 6 977 særskilt skyldlagte eiendomme, med en samlet matrikulskyld af 6848 kjør og ÖVeo eller omtrent Ve faar, hvoraf 3365 særskilt skyldlagte eiendomme af samlet matrikulskyld 4 l86 kjør 6lø12 faar er beboet og 36l2 særskilt skyldlagte eiendomme af samlet matrikulskyld 2661 kjør 24fs faar er ubeboet, og hvoraf igjen den største del benyttes som slaatteland. Den officielle Statistik har ingen gjennemsnitsværdi paa ma- trikulskylden i Finmarken.„ – Sammenlignet med Tromsø amt, hvor skyldmarkens gjen- nemsuitsværdi har været omkring 13O0 kr., skulde værdieu af en skyldko i Finmarken være 650 kr., og den samlede værdi af de skyldlagte faste eiendomme i Finmarkens amt andrage til omkring 4IZ2 million kroner. Den officielle Statistik for 1900 har opgaver over Salg af faste eiendomme i l896–l900: Antal var l346 for beløb 919 4OO kr., hvad der giver i gjennemsnit 683 kr. for hver eiendom, men matrikulskylden er ikke angivet F Hvis de 1346 solgte eiendomme har samme gjennemsnitlige værdi som amtets 7 186 eiendon1me, skulde værdien af jordeien- dommene i Finmarken være 4.9 millioner kr., hvad der kommer saa nær de ovenfor angivne 4.5 millioner kr., som man kan vente. Agerbrug Jordsmonnet i Finmarken er, som ovenfor om- talt, paa mange steder skikket for dyrkning, men klimatet er saa raat, at landet saa godt som ikke egner sig for kornavl, og det er klimatet, ikke jordsmonnet i Finmarken, som er hindringen for agerbrug. Aarets middeltemperatur spiller ikke nogen synderlig vigtig rolle for kornets modning; men middeltemperaturen for de egent- lige sommermaaneder april til oktober eller mai til september og allerhelst de egentlige vækstmaaneder juni til september er af- gjørende. Middeltemperaturen for maanederne juni-september er for Sydvaranger, Koutokeino, Kistrand, Karasjok og Alten fra 7.850 til 9.22o, og denne temperatur er for lav for bygget. Vistnok er det om sommeren lyst hele –døgnet, og lyset vir- ker til at fremme planternes vækst. Men lyset synes ikke at spille den rolle, som man har tillagt det, og planterne i det hele har ikke den evne til at lempe sig efter klimatet, som man har troet. Rodfrugter og især turnips stiller ikke saa store krav til varme som kornet, og poteter kan derfor dyrkes paa steder, hvor korn ei modner. Men det er dog sje1den, at poteterne i Finmarken