Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/361

348 FINMARKENS Amt I 1901 fik amtsagronom N. E. Nielsen i Alten ved et lidet have- forsøg hvede saapas m0den, at den saavidt var spiredygtig; den saaedes 6te juni, satte aks 18de juli og høstedes l2te september. Kornavlen er efter dette i Finmarken uden betydning. Befolkningen faar sit korn eller sit rugmel og havregryn ved bytte og handel med de russiske fiskekjøbere fra Hvidehavet. Er fisket godt eller fiskepriserne høie, kjøbes mere mel og gryn end ellers. Befolkningen, fornemlig finnerne, har i høi grad evne til at «sætte tæring efter næring», saa at naar fortjenesten er god og forraadet stort, fortæres der meget, men ellers kan de ogsaa bjerge livet med utrolig lidet korn eller mel. Poteter. Den eneste kulturplante, som foruden fodervæk- sterne nu har nogen betydning i Finmarkens agerbrug, er poteten, hvoraf der i amtet sættes noget over 2000 hl. Poteten synes at trives og giver nogenlunde tilfredsstillende avling i de fleste, eller ialfald i mange bygder; den vil vistnok ved omhyggelig dyrkning vise sig lønnende paa de fleste steder. Udsæden af poteteriamtets bygder var i 19O0 2084 hl., hvilket med en udsæd af 275 liter pr. maal, giver 774 maal anvendt til poteter. Med udsæden i byerne er 799 maal anvendt til poteter. Den største udsæd er i Talvik med 927 hl., derefter kommer Alten 736 hl., Sydvaranger 196 bl. og Nordvaranger 104 hl.; saa synker det til 36 hl. i KiStraud, 32 i Loppen og Øksfjord, 21 i Tanen, 12 i Lebesby, lO i Næsseby, 4 i Karasjok, 3 i Koutol(eino, 1 i Hasvik, Kvalsund og Vardø herreder. I 3 herreder, Hammerfest, Maasø og Kjelvik, angives ingen udsæd af poteter. I Vadsø by saaes 105 bl. poteter. Disse tal viser, at av-len af poteter ikke giver noget udbytte ved de nordligste herreder udimod Ishavet; i regelen bliver de ikke modne; saa tiltager potetavlen inde i fjordbygderne for atter at aftage i indlandsherrederne. Den gjennemsnitlige avling pr. maal af poteter angives i Finmarken til l4.24 hl. Foldigheden af poteter angives i den officielle Statistik til 5.2; forskjellig i de forskjellige bygder fra 4.9 til 7. Prisen paa poteter har i femaaret 1896–190O været 5.51 kr. pr. hl., forskjellig fra 4.26 kr. i Alten til 6.96 kr. i Tanen fogderi. Den samlede avl af poteter i Finmarken var i l90O l1 376 hl. til en værdi af 534l5 kr. Deraf falder 37 616 kr. paa Alten fogderi, 9345 kr. paa Varanger fog(leri, 229O kr. paa Tanen fogderi, 856 kr. paa Hammerfest og 37 kr. paa Varde fogderi. I de egentlige indlandsbygder, Koutokeino og Karasjok, og langs vasdragene, hvor gaardene oftest ligger, er poteten c