Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/366

JoHnBHUG. 353 Beregnet størrelse i maal (l0 ar) af det til korn og poteter m. m. samt til græsfrø i aaret l9OO anvendte areal: Byg . . . 5 maal Poteter . . 799 » Turnips. . . l » Gulerødder ....... 1 » Grønfoder ........ 346 » K jøkkenhavevækster paa ager . 1 » Tilsammen 1 153 maal (10 ar) i 190O tilsaaet med korn og poteter m. m. Med græsfrø var tilsaaet 17 maal. Beregnet gjennemsnitsavling (efter udsæden i 1900) af korn og poteter samt avlingenS gjennemsnitsværdi i femaaret 1896– ]900: Af byg av1edes gjennemsnitlig 17 hl., af poteter 11376 hl., og avlingens gjennemsnitlige værdi var for byg beregnet til 158 kr. og for poteter til 52 596 kr. Af udsæd falder for hvert 1000 indbyggere i Finmarken 8O.3 hl. poteter. DY1’kbfiI’ j01’d. Langs de større vasdrag, i bunden af fjor- dene og flere steder er der store strækninger af dyrkbart land helt fra Alten til Sydvaranger. Saadanne strækninger findes langs Børselven, Mæskejokka og Lakselven i Porsanger, ligesaa langs Tana, langs Langfjorden og langs Pasvikelven i Sydvaranger. For flere hundrede familier vilde der findes rydningsland, hvorpaa der kunde aVles hø og poteter, næper, turnips og rime- ligvis ogsaa nogle steder gulerødder. Kolonisterne vilde kunne leve af fædrift og hjemmeflske uden at ty til havfisket. Der vilde være afsætning for smør, ost, hø og poteter, hvilke sidste indføres til Finmarken. Til Vadsø indføres tildels russiske po- teter fra Arkangel. Kun Talvik og Alten hei-reder har enkelte aar overskud af poteter. Det bedste bevis paa, at egnene langs de nævnte vasdrag er lidet optagne, eller at der er god plads og liden befolkning, er det, at især den finske befolkning som oftest har to bopladse, en for vinteren og en for sommeren. Tømmer til husbygning er ikke vanskeligt at erholde, og af brændeved er der birk, medens be- folkningen ved hav-kysten har lidet eller ingen ved og derfor bruger torv. Enkelte steder, f. eks. i Pasvikvasdraget, er der ørret, harr, sik, røyr og gjedde. Amtsagronom Nielsen har befaret de staten tilhørende dele af Finmarken, der antages at ville blive udnyttede som dyrk- ningsland og bopladse i en nogenlunde nær fremtid. Der er vist- 23 – Finmarkens amt