Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/371

358 F1NMAm(ENs Amt Naar korn i Norge og Sverige «efterhaanden flyttes fra lavlandet til en fjeldegn, kan det vænnes til at naa sin fulde udvikling i den samme, ja endog i en kortere tid, men med en lavere mid- deltemperatur end før, og naar det. efter i nogle aar at have været dyrket paa den antagelig største høide over havet, hvor korn kan modnes, bringes tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, vil det i de første aar modnes tidligere end den samme sort, som hele tiden har været dyrket i lavlandet. Paa samme maade forholder det sig med korn, der efter- haanden bringes fra en sydlig til en nordligere breddegrad, om end varmen her bliver mindre og skydækket større, det faar lige- ledes en tidligere udvikling, naar det igjen bringes sydover. Frøet af forskjellige vækster tiltager, indtil en vis grad, i størrelse og vægt, eftersom planter føres nordover, forudsat at den kan naa sin- fuldkomne udvikling, men gaar igjen nedad til sin oprindelige størrelse, naar planten dyrkes i de sydligere lande, hvorfra frøet kom. Saaledes gaar det ogsaa med bladene paa flere arter af træer og andre vækster. Frø, der er blevet modent i nordlige egne, giver større og kraftigere planter, som tillige bedre modstaar et haardt veirlag, end naar de samme arter eller former dyrkes af frø fra syd- lige lande. Jo længer man kommer mod nord, er der, ialfald indtil en vis grad, en stærkere pigmentafsætning hos blomsterne, bladene og frøet end hos de samme arter eller varieteter under sydlige breddegrader. Hos de planter, hvor visse organer udmærker sig ved et eller andet arom, tiltager dette, forudsat at planten naar sin fuldkomne udvikling, jo længer man kommer mod nord, medens derimod sukkermængden, ialfald i frugterne, aftager». Disse almindelige resultater af en langvarig undersøgelse er det her ikke meningen at diskuttere, men det kan bemærkes, at de af landbrugsskolebestyrer Nilssen indhentede oplysninger ingen- lunde har bekræftet den theori, at kornet modner hurtigere i det nordlige Norge end andre steder. De mange vækster, som i det følgende omtales som dyrk- bare i det nordlige Norge, kan man, efter hvad ‘S‘(Ëhitbeler har oplyst, vistnok faa til at vokse, men naar man ser de elendige «haver» i Finmarken, saa kan der vistnok med grund opkastes tvil om, hvorvidt mange af disse havevækster kan dyrkes med nytte. Uheldene bliver saa mange, at det er rimeligt, at folk gaar træt; sommeren er jo kort, saa den glæde, man har af de hen- sygnende prydvækster, man faar, bliver ikke langvarig. At der er stærkere pigmentafsætning hos blomsterne i de nordlige egne, saaledes at blomsterne der er pragtfuldere farvet