Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/372

JORDBRUG. 359 end længere syd, synes at være rigtigt for nogle blomsters ved- kommende, men noget synderligt blomsterflor er der jo ikke i Finmarkens haver, og i de øde graa omgive1ser lægger man jo særlig mærke til de farvede blomster i en liden have; thi kon- kurrencen er jo saa liden. Om der er større aroma hos vækster, som vokser nordlig, er det ikke godt sikkert at afgjøre. De faa kemiske undersøgelser, der foreligger, har ialfald ikke bekræftet theorien, men det paa- staaes af mænd, hvis vidnesbyrd ikke helt kan forkastes, at de kjekkenvækster og frugter, som kan dyrkes i det nordlige Norge, har en friskere smag og større aroma. Her maa det dog erindres, at hvor tilgangen paa grensager er saa ringe, der smager de bedre end paa steder, hvor der er overflod. Hvad professor SChiibeler oplyser om dyrkning af havevækster og prydvækster i Finmarken, har sin plantegeografiske interesse; det bør imidlertid erindres, at det dyrkningsforsøg, som lykkes det ene aar, vil mislykkes det næste. Af kjøkkenvækster har man paa Gjæsvær, efter Se-h-úbeler, dyrket lidt guleredder, kaalrabi, karse, næper (som kan faa en diameter af 13 cm. og en vægt af over Ve kg.), pilerter, portulak, sommer- og vinterreddiker, salat, skalotløg, spinat og rhabarber. Denne sidste trives meget godt, og karve (Carum earv‘i), som er vildtvoksende, giver modent frø. Paa Vardø, der af alle meteorologiske stationer ved den norske kyst har den 1aveste temperatur, er der efter S(?hiibeler paa et maal jord avlet 35 hl. (25 tønder a 139 liter) næper. De kjøkkenvækster, som kan dyrkes paa Vardø, er efter S(–húbeler følgende: Grønkaal trives godt, blomkaa1 bliver i gode sommere 8– 1O cm. i gjennemsnit. Overjordskaalrabi, der saaes paa aaben mark, naar en vægt af 25O–-28O gr., almindelig kaalrabi, dyrket paa samme maade 350–370 gr., bortfelder roer W kg., ja endog mere og næper (u:hite globe turnip) 750 g. Sommer-red- diker, seks uger efterat de er saaede, er gjerne saa store som val- nødder, og vinter-reddiker naar en vægt af 250–370 gr. Af disse dyrkes en forholdsvis ikke ringe mængde paa flere steder i Finmarken, da erfaring har vist, at de er et udmærket middel til, i den lange vinter, at forebygge skjørbug. Runde pastinaker faar neppe mere end 5 cm. i gjennemsnit. Lange hornske gu1erødder har naaet en længde af 18 cm. og et gjennemsnit af 4 cm.; derimod bliver persillerødder temmelig lange, men ikke tykkere end en almindelig blya.nt. Kjørvelroer á:haerophyllum bul- bosom) naar en længde af 5 cm. med et gjennemsnit af 2 cm. De holder sig om vinteren paa aaben mark uden dække, men giver ikke modent frø. Hvidløg (all“ium sativum) lykkes ret