Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/377

364 F1NMAB1(ENs Amt Karasjokl ....... ɔ . O.8 km.9 „ Koutokeino ....... 0.5 » Naar undtages fjeldfinnerne, har befolkningen fæstet bo i Finmarken alene lokket af havets rigdomme, og af disse er Fin- markens bebyggelse helt afhængig. Dog kan befolkningen ikke undvære jordbruget. Det væsentligste næringsmiddel er fisk, men der er brug for melk, og i Finmarken er man nødt til selv at skaffe sig melk. De lange afstande gjør det udenfor byerne og en enkelt tættere bebygget grænd ikke muligt at faa kjøbt melk til det daglige behov. Hver familie maa have kreaturer paa sit bosted. Dette behov er almindeligt. Faar og gjeter, endog kjør holdes paa steder, hvor man i vid omkreds ikke øiner en græs- plet, og hvor kreaturerne saagodtsom aaret rundt for en væsentlig del fremfødes paa kunstig maade ved fisk, havvækster og lav og ved «ørtestraa», kjøbt eller hentet lange veie. Skjønt jordhruget i Finmarken saaledes paa mange steder er forholdsvis ubetydeligt, er det dog vigtigt. Særlig gunstige betingelser for fæd1–ift har jo ikke Finmarken, men naar engdyrkningen saavel som husdyrbruget i det hele staar saa langt tilbage, selv om man stiller meget smaa fordringer, saa er dette ikke jordbundens skyld, heller ikke den barske naturs, heller ikke er aarsagen den, at fisket trækker arbeidskraften fra jordbruget til fiskerierne, men det har sin grund deri, at befolk- ningen endnu ikke har indseet, hvilke indtægter de kunde have af et veldrevet engbrug og husdyrbrug. Faa steder kan dyrenes næring tilveiebringes saa billigt og med saa smaa direkte udlæg som i Finmarken. Hø kan avles til husbehov, paa fjeldet henter de sin mose, langs kysten er der tare og tang nok, og kraftfoder har de godt og billigt i form af affald fra fiskeribedriften. Selv i gode fiskeaar har folk sjelden noget til bedste udover vinteren, og det vilde være et fremskridt, om-de lagde sig mere efter kvægholdet, forbedrede sin faarerace og holdt griser. Af melk, smør, kjød, uld og flesk kan man i mange herreder faa solgt, hvad man kan skaffe. I det hele er husdyrheldet i Finmarken slet; men det kan drives op til at blive en vigtig næringsgren. For Finmarken vilde det være en herlighed, at de over 4O0 000 liter melk, som nu indføres, kjødet samt flesket og det meste smør kunde pro- duceres i amtet. Ved at opdyrke hjemmejo1–den og indsamle fiskeaffald, tare og mose og ved en fornuftig Sammensætning af disse fodersloffe med hø og lidt rugmel kunde Finmarken skaffe sig rigelig melk.