Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/380

“ FA“IDRIFT. 367 Som fremskridt kan nævnes, at man paa somme steder er begyndt at beskytte engmarken bedre mod beitning ved gjærder, at afgrøfte marken og at anvende mere gjødsel, derhos behandles og opbevares høet med mere omhu. Ompløining af jorden og tilsaaning med havre samt undersæd af forskjellige græsarter til eng er kommet mere i brug i enkelte herreder. De smaa brug og den ufuldkomne dyrkning gjør jordbrugs- maskiner paa de fleste steder mindre anvendelige. Der er kun faa større landbrugsmaskiner. Slaamaskiner er der i Alten og Tanen. Nyere ploge og harve er der anskaffet paa nogle steder, især i Alten. Engene begynder ofte at grønnes sidst i mai, men ofte ikke før i juni. I enkelte dele af amtet gjør lemæn og markmus skade paa engmarken ved at ødelægge rødderne eller rodhalsen af planterne. I Sydvaranger optræder disse skadedyr undertiden i stor mængde. Jo længer man kommer mod nord, desto tidligere begynder slaatten i forhold til planternes udvikling. Slaatten begynder i Finmarken sjelden før ude i august; i enkelte aar ikke før mod slutten af denne maaned, ude ved kysten af og til i slutningen eller endog i midten af juIi, i det indre og østlige meget senere, afhængigt af vaaren og sommeren. Skjønt man i Finmarken slaar sent, er p1anterne endnu ikke saa udviklet, som de er, naar slaatten begynder i det syd- lige Norge. Efterat slaatonnen er forbi, almindelig omkring 20de august, gives dyrene havn paa indmarken, indtil de sættes paa fjøs, i den sidste halvdel af eller henimod slutningen af september. Havnetiden kan gjennemsnitlig regnes fra 20de-25de juni til henimod 25de september eller omtrent 9O dage. Hesjing er i Finmarken besværlig og kostbar. Der kjøbes hesjeliner eller glødet jerntraad, og de fleste maa ogsaa kjøbe stører. Græsset maa med omhu hænges tyndt paa grund af veir-et, og græsset er ogsaa finere end sydpaa. Der behøves derfor tildels mere hesjemateriale end sydpaa, og arbeidet gaar langsommere. I Østfinmarken bruger kvænerne en eiendommelig hesjing. Der hugges henved 3 meter lange birkestører, som er dygtig kvistet, og der gjensættes kvister omkring 20 cm. lange. Disse stører sættes saa temmelig tæt i en række, hvorpaa der ca. 30 cm. op fra jorden fastbindes horisontalt liggende stører og paa disse lægges græsset efter først at være rigtig godt opkjæmmet. Flere horisontale stører behøves ikke, da samtlige kviste holder græsset oppe. Hesjen pakkes godt fuld i en betydelig bredde