Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/384

F2EDRIFT. 371 «Mosens indhøstning afgav en art af landlig fest, som man længe i forveien baade forberedte og glædede sig til, skriver Stockfleth. Denne mose, renmose, hentedes fra den sydlige side af Varangerfjorden, ogsaa kaldet russesiden. Sidst i juli be- gyndte mosereiserne. Mosen rives af med hænderne, men er yderst vanskelig at indhøste. I altfor tørt veir kan den ikke tages, thi da gaar den opi støv, i regnveir kan den heller ikke plukkes, for da er den vaad, og da brænder og mugner den. Den bedste afrivningstid er i august maaned, om nætterne, naar duggen falder, samt om dagen, naar det ikke er ganske klart. Naar alt vil føie sig, kan fire til seks mennesker i fire dage tilendebringe indsamlingen af 25 meiser, altsaa mosen til en ko. Til indsamlingen og indhøstningen af mosen udrustes man gjerne for 4 til 6 uger. Det hænder undertiden, at man er 8 uger fra sit hjem.» Sjøfinnerne brugte ialfald før især vinter og vaar en fodrings- maade, som de kaldte at «skabbe»; de kastede af den løse sne og stak græstorv i smaa stykker, rystede af jorden og kogte den til kvæget ’i mangel af andet foder; dette misbrug var ikke meget almindeligt, og da den tørre, skarpe strandsand paa de fleste steder ingen anden bedækning har end denne græstorv, var det et stort misbrug. Tare og tang bruges i mængde ved kysten, men den bruges ikke paa rette maade. Den samles i fjæren til det daglige behov, koges i en stor bryggepande sammen med hø, og den saltholdige, brune laag faar kjørene at drikke. Ligesom fodringen med mose paa sine steder overdrives, saa fodres der andre steder for meget med tare og tang, og deraf følger ogsaa lidet melk; lang tid giver de ikke melk; kroniske diarrhoer og ikke saa sjelden døde- lige forgiftninger kan følge af denne fodring. Efter forsøg er det fordelagtigt at bruge disse fodermidler paa en anden maade; nu kræver det et stort arbeide at hente hjem tare til hver dag. Der er folk, som ikke har tid til at deltage i flsket, fordi de maa hente tare til sine kjør. Tare og tang skal skjæres om vaaren og høstes og tørres som hø. Paa den maade kan der i nogle faa dage skaffes erstatning for halm i et helt aar. De i taren forekommende salte fjernes, naar taren en tid ligger i ferskt vand. Russisk rugmel bruges nu og da i kystdistrikterne og til- byttes om sommeren mod fisk. Under et godt flske anskaffes mel, saa man har baade til familien og kjørene og hesten. De fleste kjør lægger paa sig i huld, men giver mindre melk, naar de bliver fodret med mel. Som kraftfoder bruges tørret affald af fisk, som fiskehoveder, 1ygge, vraget tørfisk samt endel smaasi1d; ogsaa dette k1–afi;f0der